Privatisering på den politiske dagsorden
Denne gang sker det med afsæt i en 54 sider lang redegørelse, der giver et opdateret billede af Naalakkersuisuts overvejelser omkring virksomhedernes rolle i bestræbelserne på at skabe en selvbærende økonomi.
Redegørelsesdebatten i går i Inatsisartut gav ikke noget endegyldigt svar på privatiseringsspørgsmålet. Og det var nok heller ikke ventet. Der er nemlig tale om en kompleks sag med 11 direkte Selvstyreejede selskaber og tunge aktieposter i yderligere tre selskaber. Samtidig hører syv af selskaberne til landets største - både hvad angår omsætning og beskæftigelse.
Tænk bare på selskaber som Royal Greenland, KNI, Royal Arctic Line, Tele Greenland, Air Greenland og Grønlandsbanken, hvor Selvstyret ejer 13,7 pct. af aktierne.
Men taget under et er det selskaber, der spiller en central rolle for samfundsøkonomien. De beskæftiger omkring 4.000 mennesker og samtidig er mange selverhververe og mindre virksomheder helt afhængig af selskaberne.
Alene i de fem største Selvstyreejede virksomheder er omsætningen på omkring 6,4 milliarder kroner eller lige omkring 40 pct. af den samlede omsætning i samtlige landets aktie- og anpartsselskaber. Så det er erhvervsaktører, der ikke er til at komme udenom.
Derfor er det afgørende, at ejeren Naalakkersuisut opstiller klare mål og strategier for hvert enkelt selskab og samtidig afstikker lige så klare retningslinier for selskabernes bestyrelser.
Og så skal politikerne ellers i øvrigt bare holde sig væk fra selskabernes daglige drift. Her skræmmer sporene fra Hjemmestyrets dage, hvor politisk detailstyring gang på gang har været med til at kuldsejle de offentligt ejede selskaber og ført til store økonomiske tab for samfundet eller Landskassen, om man vil.
Men der er tale om den berømte balancegang på knivens æg - For de selvstyrejede selskaber leverer nemlig på en gang både politisk bestemte og så rent forretningsmæssige ydelser.
Her er Naalakkersuisut - i alt fald i redegørelsen - klar i mælet: De dele af selskabernes aktiviteter, der ikke er rentable, skal afvikles.Og skal selskaberne endelig udføre politisk bestemte aktiviteter, fordi der ikke er private, der vil eller kan, ja, så skal selskabernes udførelse af de samfundspålagte opgaver indkapsles i lovgivning, koncessioner eller servicekontrakter, der via Finansloven sikrer klarhed og gennemsigtighed i de offentligt ejede selskaber.
Og det kan måske kan være med til at dæmme op for de mange - rigtige eller urigtige - påstande fra privat hold om krydssubsidiering og konkurrenceforvridning, der udelukker de private aktører i markedet.
Udfordringerne er mange. Men der er betalt dyrt for fortidens fejltagelser, så dem er der i hvert fald ingen grund til at gentage, vil de fleste nok være enige om.
I Naalakkersuisuts koalitionsaftale er det i øvrigt præciseret, at de selvstyrejede selskaber hverken direkte eller indirekte må konkurrere med private virksomheder.
