Britiske prins Harry og hertuginde Meghan vil ikke længere kunne bruge deres royale titler.
Det oplyser det britiske kongehus i en pressemeddelelse ifølge nyhedsbureauet Reuters.
Således mister Harry og Meghan muligheden for at blive tiltalt som "kongelige højheder", oplyses det i en meddelelsen.
Årsagen er, at de ikke længere er arbejdende medlemmer af det britiske kongehus, lyder det.
Samtidig vil Harry og Meghan ikke længere modtage apanage, som er offentlig støtte, for at udføre royale pligter, står der i pressemeddelelsen fra Buckingham Palace.
Ændringer træder i kraft fra foråret, oplyses det.
/ritzau/