Poppel: Siumut-ønsker ligner valgoplæg

Der skal afsættes penge til uddannelser indenfor fiskeindustrien. Og så skal indtægterne fra fartbøder blive her i landet og ikke tilfalde den danske statskasse.

Sådan lyder to af de 36 punkter, som Siumut har sendt til Naalakkersuisuts finanslovsforslag for 2020.

Men hvorfor sender partiet idéer til den Naalakkersuisut, som partiet selv er en del af?

LÆS OGSÅ Siumut om finanslov: Vi kan ikke love at godkende forslaget

Siumuts udmelding kan tolkes på to måder, siger Birger Poppel, der er samfundsforsker på Ilisimatusarfik:

- Den ene måde er, at man kan sige, det er en politisk udmelding til befolkningen om, at på trods af al den turbulens, der har været i Siumut henover sommeren, så står Siumut stadig fast på nogle grundlæggende principper, og det ligger man så frem i de her 36 punkter, siger han.

- Samtidig, og det er så den anden tilgang, kan det være, at det er en politisk udmelding til internt brug, hvor man siger både til partiorganisationen og sine medlemmer i Naalakkersuisut, at det altså er det her, der stadig er partiets politik, siger Birger Poppel.

Siumuts ønsker kan også ses som idéer og visioner

Men det er ikke de 36 punkter i sig selv, der er usædvanligt, siger Birger Poppel.

- Det er ikke usædvanligt, at partierne bruger en finanslovsdebat til at markere nogle principielle synspunkter i et finanslovoplæg. Det ser man også i de andre partiers indlæg.

LÆS OGSÅ Finanslovsforslag: Flere tendenser presser økonomien

- Det, der er det usædvanlige her, det er at de 36 punkter nærmest har karakter af et valgoplæg. Man adresserer den regionale udvikling og en lang række forskellige, centrale grupper. Det er 36 punkter, som man ikke gør sig voldsomme anstrengelser for at sætte kroner og øre på, siger Birger Poppel.

Poppel peger også på, at Siumuts ønsker også kan ses som idéer og visioner, som ikke er finansieret. De kunne lige så vel bruges i en generel politisk debat som i en finanslovsdebat.