Finanslovsforslag: Flere tendenser presser økonomien

Der afsættes penge til behandling af patienter i udlandet, og beskæftigelsesfradraget skal få flere i arbejde, men det er indtil videre småt med nye penge til socialområdet i Naalakkersuisuts finanslovsforslag.

Kigger man på hovedtallene, så budgetterer forslaget med et overskud i 2020 på 6,6 millioner kroner, og set over en fireårig periode balancerer forslaget med et overskud på 1,7 millioner kroner.

I forslaget skriver Naalakkersuisut, at loven overordnet skal hjælpe med at få flere i beskæftigelse, løse flaskehalsproblemer på uddannelsesområdet og nedbringe omfanget af de sociale problemer.

For at få flere i beskæftigelse er indførelse af et beskæftigelsesfradrag fortsat på dagsordenen, og der er sat 50 millioner kroner af til, at fradraget indføres fra årsskiftet.

Et af de helt store bidrag til at få finansloven til at hænge sammen er, at Naalakkersuisut foreslår, at pris- og lønregulere de fleste udgifter med en sjettedel af den sats, man ellers ville have brugt.

Det vil sige, at selvom løn og priser i samfundet stiger med knapt to procent, så hæver Naalakkersuisut kun bevillingerne med 0,3 procent. 

Sundhedsvæsnets udgifter og kommunernes bloktilskud reguleres lidt højere end resten - nemlig med 1/3 del af satsen. Øvelsen bidrager med 50 millioner kroner om året, fremgår det af forslaget.

Derudover skal der findes besparelser på 37,5 millioner kroner i 2020. De penge skal partierne i Inatsisartut finde i de kommende forhandlinger.

Flere tendenser presser økonomien

I forslaget peger Naalakkersuisut på flere tendenser, som presser landets økonomi. Først og fremmest bliver der markant flere ældre, samtidig med at arbejdsstyrken skrumper. Det betyder, at færre skal forsørge flere.

Samtidig med at det problem skal løses, ønsker Naalakkersuisut, at der på sigt skabes økonomi til at hjemtage flere sagsområder fra Danmark, og at afhængigheden af bloktilskuddet bliver mindre.

Naalakkersuisut peger også på, at værdien af bloktilskuddet fra Danmark gradvist udhules, fordi pris- og lønreguleringen af bloktilskuddet er lavere end reguleringen af finansloven.

For at få økonomien til at hænge sammen er det ifølge Naalakkersuisut centralt at løse flaskehalsproblemer i uddannelsessektoren, så flere kan få en uddannelse og ad den vej bidrage til samfundet.

For at få bedre resultater i folkeskolen vil Naalakkersuisut arbejde for at indføre et system, hvor kommunerne vil miste penge fra Selvstyret, hvis ikke resultaterne i deres folkeskoler er gode nok.

Derudover skal der fart på erhvervsudviklingen:

- Eksempelvis vil vores investeringer i lufthavne give flere indtægter til landet. Der kommer flere arbejdspladser, når lufthavnene bygges. Vi håber også, at kunne tjene flere penge på fiskeriet. Jeg forventer desuden, at der kommer flere indtægter fra råstofområdet, hvor vi har fået flere ansøgninger, siger Vittus Qujaukitsoq.

Behov for prioritering i sundhedsvæsenet

Et af de områder, der løbende har krævet flere penge, er sundhedsvæsenet, og den udvikling ser ikke ud til at vende.

Ifølge Naalakkersuisut er det et stigende antal ældre, en øget forekomst af livsstilssygdomme samt en generelt højere efterspørgsel på sundhedsydelser, der presser sundhedsvæsenet og i den forbindelse også finansloven.

Konkret afsættes der 12 millioner til opførelse af et nyt sengeafsnit på Dronning Ingrids Hospital, og en øget bevilling på 10 millioner til behandling af patienter i udlandet videreføres også.

Men selvom sundhedsvæsenet forsøger at effektivisere, og at der tilføres penge fra andre områder, varsler Naalakkersuisut i forslaget, at det på længere sigt bliver nødvendigt at fravælge visse behandlingstilbud.

Vittus Qujaukitsoq kan dog ikke sige noget nærmere om, hvilke behandlingstilbud der kan være i fare:

- Lige nu er vi ved at undersøge de udgifter, der hører til sundhedsvæsenet. Kvaliteten og servicen skal hænge sammen med de penge, der bliver brugt. Derfor skal vi i efteråret lave en udredning, så må vi se om der kommer ændringer, siger han.

Udgifterne til socialindsats endnu uvist

Et andet stort område under Selvstyret – det sociale område – har endnu engang trukket overskrifter hen over foråret. Debatten kulminerede med, at Inatsisartut pålagde Naalakkersuisut at spørge Danmark om hjælp til at løse problemerne.

Det er småt med konkrete forslag i finansloven til forbedringer af det sociale område, men Naalakkersuisut skriver, at man vil søge om penge til en ekstraordinær indsats i Tasiilaq allerede i år. Pengene skal dække en akut indsats, der blandt andet skal resultere i en handleplan for, hvordan man opnår de bedste resultater.

Da dette arbejde ikke er færdigt, vil Naalakkersuisut først i forbindelse med 2. eller 3. behandlingen af finansloven finde penge til indsatsen.

Foto © : Naalakkersuisut