Politikerne hos Inatsisartut synes ikke, at Grønland fik nok indflydelse på forsvarsaftale

Grønland skal have mere at skulle have sagt, når det gælder forsvars- og sikkerhedspolitik. Det er partierne i Inatsisartut enige om, efter at Naalakkersuisut og den danske regering tirsdag skrev under på en ny forsvarsaftale.
- Som udgangspunkt er det Danmark, der får noget ud af det her. Danmark kan nu med god samvittighed over for sine allierede påstå, at se, vi er dem, der bestemmer i Arktis på den grønlandske del, siger Pele Broberg (Naleraq).
12. maj 2022 17:05

- Jeg er da tilfreds med, at det arbejde, jeg lagde i det sidste år, da jeg havde ansvaret for det, nu er det, man pludselig synes, er en rigtig god idé. Det kan både undre og glæde selvfølgelig.

Det siger Pele Broberg fra Naleraq, der var naalakkersuisoq for udenrigsanliggender, da den arktiske kapacitetspakke blev præsenteret sidste år. 

1,5 mia. kroner til øget overvågning i Arktis

 

I 2018 vedtog Folketinget en ny forsvarsforligsaftale. Med aftalen bliver der brugt 4,8 mia. kroner ekstra på Forsvaret frem mod 2023.

 

I 2019 afsatte partierne bag forsvarsforliget yderligere 1,5 mia. kroner frem mod 2023 til især øget overvågning i Nordatlanten og Arktis.

 

Aftalen fik navnet Arktis-Kapacitetspakke. Initiativer i den pakke omfatter blandt andet:
 

 Langtrækkende overvågningsdroner i Grønland (750 mio. kr.)

- Satellitovervågning (85 millioner kroner)

 

- Kystradarer i Grønland (20 mio. kr.)

 

- Ny beredskabsuddannelse i Grønland (50 mio. kr.)

Pakken rummer 1,5 milliarder kroner, der blandt andet skal bruges på mere overvågning i Arktis og en ny beredskabsuddannelse med base i Grønland.

Og i denne uge skrev både Grønland og Danmark under på aftalen. 

LÆS OGSÅ Analytiker om øget overvågning: Grønland skal være skarp på sit næste træk  

Men Pele Broberg mener dog ikke, at Grønland får noget særligt ud af den: 

- Som udgangspunkt er det Danmark, der får noget ud af det her. Danmark kan nu med god samvittighed over for sine allierede påstå, at se, vi er dem, der bestemmer i Arktis på den grønlandske del, siger han og fortsætter: 

- Dér, hvor vi kan se et første skridt, er, at Danmark sidste år for første gang fik modspil fra Naalakkersuisut.

Heller ikke Anna Wangenheim, der er Demokraatits medlem i Inatsisartuts udenrigsudvalg, mener, at Inatsisartut har haft nok at skulle have sagt: 

- Nej, vi mener ikke, der har været tilstrækkelig involvering og heller ikke fremskridt. Men på den anden side bliver vi nødt til at sige, at det er et ikke-hjemtaget område, og det stiller nogle krav til politikerne, hvis Grønlands blive hørt og give genklang i Danmark, så er vi også nødt at sætte dagsordenen langt mere end tilfældet er i dag, siger hun og understreger, at Demokraatit overordnet set er tilfreds med aftalen. 

Det kan altid blive bedre

Inuit Ataqatigiits Pipaluk Lynge gør klart, at hun er positivt stemt over for aftalen, men håber også, at Grønland i fremtiden bliver involveret endnu mere: 

- Jeg mener, vi sagtens kunne have fået mere ud af det. Men jeg ved, at det har været en udfordring at blive inviteret og deltage i den slags debatter med Danmark, siger hun og slår fast: 

- Så jeg ser det som et spadestik. Det kan altid blive bedre. Den aftale, vi ser nu, er resultatet af et hårdt arbejde fra Naalakkersuisut, Inatsisartut og folketingsmedlem.

LÆS OGSÅ Historisk: Grønland får sin egen beredskabsuddannelse

Også Doris J. Jensen fra Siumut mener, at der er plads til forbedring:

- Med hensyn til kapacitetspakken var var vi selvfølgelig utilfredse med regeringens måde at undgå det grønlandske parlament på. Vi skal lære noget af det her forløb - især med hensyn til det kommende sikkerhedsforlig. Grønland skal inddrages mere.

I lyset af krigen i Europa er Siumut åbne for flere forsvarstiltag, siger Doris J. Jensen.

- Vi skal være forberedte på, at der kan komme flere radarer andre, men parlamentet skal selvfølgelig inddrages, hvis der skal besluttes sådan nogle vigtige ting.