Økonomisk Råd: Politikerne bør finde overskud til Landskassen
I 2024 og 2025 har landskassen været nødlidende.
Det skyldes særligt to ting. Politikerne indførte Suila-tapit. Det er en permanent skattelettelse, som blev finansieret af et midlertidigt overskud.
Derudover brugte politikerne pengene i de gode år i stedet for at gemme dem i en opsparing - den såkaldte likviditet.
Normalt skal der ligge ti procent af det samlede budget i opsparing. På den måde har politikerne nogle penge at gøre brug af, hvis økonomien begynder at gå dårligt.
Men pengene i opsparingen var allerede brugt, og der blev ikke lagt penge til side.
I dag tegner der sig et andet billede. Det fortæller Torben M. Andersen, formand for Økonomisk Råd.
Nu har politikerne formået at finde én milliard kroner til opsparingen.
- Den har været nede på et lige lovligt lavt niveau. Det var der en opmærksomhed på. Samtidig har der været en vending i økonomien med flere indtægter i Landskassen fra fiskeriet, siger Torben M. Andersen.
Men forude venter et opgør.
Økonomisk Råd foreslår nemlig, at politikerne ændrer budgetloven, så de tvinger sig selv til altid at budgetterer med et overskud.
Skjulte besparelser
Politikerne har budgetteret med såkaldte grønthøsterbesparelser.
Det foregår således, at budgetterne til forskellige områder i det offentlige typisk stiger år for år med den samme mængde som inflationen - altså stigningen i udgifter til løn og priser på varer.
Men den stigning i budgettet har politikerne tænkt sig at stoppe for. Dermed er der flere penge, de enten kan spare eller bruge.
- Grundargumentet er, at når vi låser budgettet, så lægger man en lille pres på de pågældende til at se, om de kan gøre det lidt bedre, altså øge effektiviteten, så de stadig kan løse de samme opgaver, men en lille smule billigere, siger Torben M. Andersen.
- Det kunne man også kalde produktivitetsstigninger.
Her lægger naalakkersuisut op til at omfordele de frigjorte penge i stedet for at budgettere med mindre. Derfor er finanslovsforslaget stadig det, som kaldes en ekspansiv finanslov.
Naalakkersuisut bruger altså en mængde af penge helt op til grænsen af det tilladte i budgetloven.
Det er der ikke noget unormalt i. Det er tværtimod blevet kutyme hos skiftende naalakkersuisut.
Men nu vil Økonomisk Råd have politikerne til at genoverveje, om det nu også er en god idé.
Optimistiske beregninger
Når naalakkersuisut lægger budget, skal de følge budgetloven.
Den siger, at der gerne må være underskud, så længe der samlet set i en periode på fire år er overskud.
Typisk gør politikerne det, at de så lægger et budget med underskud i de første to år, og så forventer de et overskud i de sidste to år. Økonomisk Råd kalder det for 'budgetoptimisme'.
Men budgettet er ikke bindende. Så når de året efter lægger budget igen, så gentager processen sig.
Derfor har Økonomisk Råd lagt mærke til en domino-effekt, hvor det forventede overskud ikke kommer. I stedet bliver de til underskud.
Ifølge Torben M. Andersen er problemet ikke stort.
- Men hvis det bliver ved, så bliver det et større problem, siger han.
Lov om overskud
Nu foreslår han og resten af Økonomisk Råd, at man indfører et overskudsmål.
- Man kan strengt taget sige, at det reelt var det, Grønland gjorde efter krisen i 80'erne, hvor der var en stor gæld, man skulle betale af på. Men man brugte ikke det ord.
Rådet argumenterer med, at overskuddet sikrer, at hvis økonomien går dårligere end forventet, så er det sværere for Landskassen at gå i underskud.
Desuden mener de, at det vil give politikerne større mulighed for at spare op til kriserne, som venter i slutningen af næste årti.
Landskassen forventes at få et årligt underskud på mellem 400 til 500 millioner kroner fra slutningen af 2030’erne. Det forventes, da flere ældre går på pension, at udgifterne til pension stiger, og færre er på arbejdsmarkedet.
- (Overskudsmålet, red.) det gør, at man har lidt mere at stå imod med til at dække de ekstra udgifter, siger Torben M. Andersen.
- Selvom der er behov for reformer, begynder det at være lidt svært at tro, at man kan nå at lave reformer, der er så effektfulde, at man slet ikke kommer lidt ud af den der sti, hvor der bliver et skel mellem indtægter og udgifter.
Hvad er din opfattelse af den politiske vilje til at indføre sådan et mål lige for tiden?
- Det må jo bygge på en politisk debat selvfølgelig. Men jeg tror, at der er ret stor forståelse for de underliggende udfordringer som aldringen giver de offentlige finanser, i og med det rykker tætter på.
- Så det er mere tydeligt, at det er noget, man er nødt til at forhold sig til.
