Efterlysning: Politiet efterlyser forsvunden 38-årig mand
Opdateret 29.11: Efterlysningen er indstillet, da manden har givet livstegn fra sig. Derfor har KNR fjernet mandens navn fra artiklen.
Grønlands Politi efterlyser en 38-årig mand fra Sisimiut.
Det skriver Grønlands Politi i en pressemeddelelse.
Politiet modtog i morges klokken 09.37 en efterlysning fra mandens pårørende. Manden forlod sit hjem i sindsnedtrykt tilstand, oplyser politiet.
Derfor opfordrer politiet til, at borgerne i Sisimiut tjekker skure, kældre eller andre mulige steder, hvor han kan gemme sig.
Hvis du har oplysninger om den 38-årige, kan du kontakte politiet i Sisimiut på 70 13 22.