Politi: Stadig farligt at færdes på Storesøen i Qaqortoq

Politiet i Qaqortoq advarer igen imod færdsel på Storesøen i byen.
Storesøen, Tasersuaq i Qaqortoq. Arkivfoto Foto © : Arne Kleist/KNR
Skrevet af Simon Uldum -
16. november 2016 05:43

Politiet i Qaqortoq oplever stadig – trods tidligere advarsler - at børn og unge i byen leger og færdes på isen på Storesøen, selvom den ikke er sikker, det skriver Politiet i Grønland på Facebook.

- Der ligger nu sne oven på isen, men det betyder ikke, at det er sikkert at færdes på søen. Tværtimod. Det kan stadig være livsfarligt, og derfor opfordrer vi forældrene til at fortælle deres børn, at de ikke må lege på Storesøen endnu, siger Stine Egede, politiassistent i Qaqortoq.