Person omkommet under flytur mod Kangerlussuaq
I går onsdag afgik en person ombord på flyveren mod Kangerlussuaq fra København ved døden. Det bekræfter politiet overfor KNR, der siger, at de pårørende er underrettet.
Politiet kan ikke fortælle mere om dødsfaldet, da man er i gang med at undersøge sagen, og har ikke yderligere kommentarer.
Dødsfaldet skete ombord på en flyver, som Air Greenland har lejet. Det drejer sig om en flyver fra Jet-Time, der fløj den ordinære tur fra København til Kangerlussuaq. Myndighederne overtog sagen, da flyet var landet i Kangerlussuaq.
Public Relations Manager i Air Greenland fortæller, at man har igangsat krisehjælp til de involveret.
- Vi bekræfter hændelsen ombord på jet-time-flyveren, vores ordinære afgang i går onsdag. Vi tager hånd om dem, der var involveret i hændelse, og vi har iværksat den fornødne krisehjælp til de involveret, siger Inga Dóra Guðmundsdóttir Markussen.