Pensionsregler i Rigsfællesskabet kortlagt i ny rapport

Den danske beskæftigelsesminister, den færøske socialminister og den grønlandske naalakkersuisoq for sociale anliggender har netop modtaget en kortlægning af de forskellige pensionsregler, der findes inden for rigsfællesskabet, og vil nu studere kortlægningen nærmere.
Foto © : Simon Uldum
Skrevet af Simon Uldum -
01. juli 2016 08:52

Grønland, Færøerne og Danmark har hver sin lovgivning om pension, og en tilkendt pension kan som udgangspunkt ikke medtages ved flytning mellem rigsdelene.

Det er baggrunden for, at der i 2014 blev nedsat en arbejdsgruppe til at kortlægge de færøske, grønlandske og danske pensionsregler og afdække de hindringer, som måtte opstå ved flytning inden for rigsfællesskabet.

Den danske beskæftigelsesminister, den færøske socialminister og den grønlandske naalakkersuisoq foir sociale anliggender har netop modtaget arbejdsgruppens rapport, der beskriver de konstaterede hindringer, løsningsmuligheder og konsekvenser. Rapporten skal nu analyseres nærmere i de tre rigsdele.

Rapporten er første skridt til en eventuel løsning af nogle af de større hindringer, der er identificeret for mobiliteten inden for rigsfællesskabet, skriver det danske beskæftigelsesministerie i en pressemeddelelse.

Læs rapporten her.