Penge til et børneafsnit og en akutpakke på vej
Rettelse 21.11.2022: I en tidligere udgave af denne artikel fremgik det, at der ingen nye initiativer til sundhedsvæsenet var med i den nye finanslov. Dette er rettet.
Alle fem partier i Inatsisartut har sammen lavet en aftale om en finanslov for 2023, som de præsenterede mandag 14. november.
Sundhedsvæsenet er et af de områder, som har fået meget opmærksomhed, senest under folketingsvalgkampen.
Og i den nye finanslov er der tre nye tiltag på vej.
8,7 millioner kroner årligt er afsat til at oprette et børneafsnit på Dronning Ingrids Hospital.
Derudover kommer der tre millioner kroner til at forbedre psykiatrien for børn og unge, som blandt andet skal være med til at nedsætte ventetiderne. Det oplyser Naalakkersuisut til KNR.
LÆS OGSÅ Mette Frederiksen: Klar til at hjælpe Grønland på sundhedsområdet
Det tredje tiltag er, at der skal betales for kistetransport af patienter, som er døde, mens de blev behandlet andre steder, end hvor de kommer fra. Det gælder også fra Danmark til Grønland. Det er der afsat 1,8 millioner til.
Oprettelsen af en sundhedskommission blev til efter et forslag fra Samarbejdspartiet på efterårssamlingen i 2019, hvor forslaget fik bred opbakning i Inatsisartut.
Der er afsat seks millioner kroner til kommissionens arbejde.
Sundhedsvæsenet er den tungeste post på finansloven. I år er der afsat 1,6 milliarder kroner til netop dét.
Corona forsinkede kommissionen. Især er dataindsamling blevet forsinket på grund af corona.
Det var meningen, at kommissionen skulle rundt i hele landet, men det er indtil videre kun blevet til Kommune Kujalleq og Avannaata Kommunia.
Kommissionen var på vej til Kommune Qeqertalik, da de måtte vende om på grund af corona.
Venter på sundhedskommissionen
I finansloven fremgår det, at der er afsat en årlig pulje til nye initiativer på sundhedsområdet, som kan komme i brug, når sundhedskommissionen leverer deres betænkning næste år.
I den forbindelse siger formand for finanslovsudvalget, Hans Peter Poulsen fra Siumut, til KNR, at de dermed har måtte vente med nye tiltag.
- Det betyder, at vi ikke vil kunne nå at indarbejde nye tiltag for sundhedsvæsenet i 2023. Vi kan blive enige om at samles om, hvordan prioriteringerne i sundhedsvæsenet skal være. Men det betyder også, at de nye tiltag først kan blive optaget på finansloven for 2025, siger Hans Peter Poulsen fra Siumut.
Akutpakke på vej
Men alligevel er det ikke alt, der bliver sat i venteposition. For politikerne er blevet enige om en tillægsbevilling for i år.
- Der er akutte problemer med ventelisterne. Patienter, der skal hofteopereres og opereres i knæet, har i forvejen været igennem meget lange ventetider. Der er forældet udstyr, der skal udskiftes her og nu, eksempelvis MR-scanneren. Det har en meget stor betydning, at det bliver prioriteret, understreger Agathe Fontain, der er gruppeformand i Inuit Ataqatgiit.
LÆS OGSÅ Partierne erkender: Massive problemer på sundhedsområdet
Hun understreger, at partierne nu har bedt Naalakkersuisut om at undersøge og beregne, hvor mange penge, der vil være behov for i forbindelse med en akutpakke.
- Næste skridt er, at Naalakkersuisut kommer med overslag over, hvor store udgifter der vil være behov for. Når dokumentationen er klar, skal der søges om en tillægsbevilling, siger Agathe Fontain.
