Paven kræver handling på topmøde om sexmisbrug

Netop i disse timer er et fire dage langt krisemøde begyndt i Vatikanet i Rom, med deltagelse af flere end 100 biskopper fra hele verden.
Foto © : Martin Schulz/Flickr Creative Commons
Skrevet af Karsten Sommer
21. februar 2019 08:53

De skal drøfte hvordan man kan forebygge seksuelt misbrug i den katolske kirke.

- Og det er ikke nok at fordømme sexmisbrug. Der skal konkret handling på bordet.

Sådan lyder opfordringen fra pave Frans, ved starten af topmødet, skriver nyhedsbureauet AP.

LÆS OGSÅ Pave Frans indkalder biskopper til møde om overgreb

Kirken har i årtier været involveret i sager om seksuelt misbrug mod børn verden over.

Ved mødet, som bærer den officielle titel "Beskyttelse af mindreårige i kirken" - vil der udover biskopper, munke og nonner, også være repræsentanter for misbrugsofrene.

Paven åbnede topmødet i dag med en bøn om hjælp til at vende "denne ondskab til en chance for forståelse og renselse".