Tilbageblik: Partii Naleraq var positive over for danske lufthavnspenge
Dengang sagde Jens Napaattooq fra Partii Naleraq til KNR:
- Vi kan ende i en situation med at have en gæld i størrelsesordenen seks milliarder kroner, og det kan påvirke vores anlægsbudget og andet betragteligt, og så er det betryggende, at man undersøger sådanne muligheder.
LÆS OGSÅ Siumut og Naleraq ser positivt på samarbejde med Danmark
Dog kritiserede Jens Napaattooq også dengang, at den danske regering advarede Inatsisartut mod at lade kinesiske selskaber investere i lufthavnsprojektet – samtidig med, at Danmark selv har økonomisk samkvem med Kina.
- Det er udtryk for Grønlands øgede udenrigspolitiske kompetence og deltagelse i verdenssamfundet, og det skal man ikke hindre Grønland i, understregede Jens Napaattooq i juni.
LÆS OGSÅ Partii Naleraq har forladt koalitionen
Søndag trak Partii Naleraq sig fra Naalakkersuisut i protest over statsminister Lars Løkke Rasmussens besøg i Nuuk i dag mandag. Her ventes det, at statsministeren og formanden for Naalakkersuisut, Kim Kielsen, træffer beslutning om et økonomisk samarbejde om lufthavnsbyggerierne.
Partii Naleraqs løsrivelse fra koalitionen sker efter længere tids interne uenigheder, blandt andet om anlægsloven for de kommende lufthavnsudvidelser og forslaget til en fiskerireform.