Palle: For mange elever får specialundervisning
2046 elever modtager specialundervisning i skoleåret 2010/2011. Det er en stigning på over 100 procent siden 2002. Hvad siger landets øverst ansvarlige på området til de tal?
- De er i hvert fald alarmerende. Når så stor en procentdel af en årgang modtager specialundervisning, så er der noget, vi skal have vurderet på ny, fastslår naalakkersuisoq for uddannelse, Palle Christiansen.
Han oplyser, at Selvstyret er klar til at gå igang med at evaluere specialundervisningsområdet. Også for at finde ud af, hvad det egentlig er, man får for de knap 60 millioner kroner, som Selvstyret har afsat til området årligt. Og den pose penge bliver ikke større, siger Palle Christiansen.
En del af forklaringen på de høje tal gemmer sig nemlig bag lemfældig visitering fra kommunernes side, mener naalakkersuisoq:
- Det, jeg vil gerne have, er, at når man visiterer sine elever til specialundervisning, så bør man lidt oftere spørge: Jamen kunne vi klemme balderne lidt mere sammen i den almindelige undervisningssituation og så have plads til flere i timerne i stedet for, hvis der er det mindste problem, så bare stemple vedkommende og sige: Du skal have specialundervisning. Der synes jeg, man har været lidt for lemfældig, lyder dommen fra Palle Christiansen.
Lige nu er det nemlig sådan, at det er Selvstyret, der betaler for den Pædagogiske Psykologiske Rådgivning og den økonomisk tunge vidtgående specialundervisning. Men planen er, at kommunerne fra nytår skal overtage området. Og det vil ændre en del på elevtallene, er Palle Christiansen overbevist om:
- Alle andre gange, når man har nogle aftaler, hvor der er en part der betaler, men en anden part, der bestemmer, hvad der skal betales, så havner man aldrig med den billigste løsning. Ligesom hvis du er i byen, og nogen siger: Nu må du selv vælge fra menukortet, hvad du vil have. Så tager du sjældent dagens ret.
Selvstyret og kommunerne forhandler stadig med kommunerne om vilkårene for overtagelsen af PPR og den vidtgående specialundervisning. Dialogen drejer sig først og fremmest om, at kommunerne ønsker en større bevilling og om, hvordan udvidede aktivitetsområder skal finansieres.
