Palle Jerimiassen forlader politik

Borgmesteren i Avannaata Kommune, Palle Jerimiassen, har afsluttet sin politiske karriere. Han skrev selv dette på sit Facebook samme aften som valget. KNR har erfaret, at han ikke er tilfreds med sit resultat.
Få timer efter, at resultatet var klart, meldte Palle Jerimiassen sin afsked fra politik på Facebook.
Vil ikke uddybe
Palle Jerimiassen blev kontaktet af KNR for at kommentere, hvorfor han ønsker at træde tilbage som valgt. Han ønsker dog ikke at give nogen forklaring og er tilbageholdende med at udtale sig. Han vil ikke kommentere sin beslutning om at træde tilbage.
Han har kun informeret om, at han vil give besked om sin beslutning om at træde tilbage som valgt i løbet af de næste uge.
Derfor er det endnu uklart, hvornår Palle Jerimiassen stopper sit arbejde som valgt, og om hvad han vil lave i fremtiden.
Har fået en del færre stemmer
Borgmesteren blev valgt med 104 stemmer til kommunen i tirsdags. Det er et meget dårligere resultat sammenlignet med valget i 2021. Dengang fik han 338 stemmer, hvilket var tre gange så mange.
Palle Jerimiassen blev valgt til kommunen i 2021 med Siumut som baggrund. Men han blev løsgænger, før kommunalbestyrelsen blev sat på plads. Efter at have været løsgænger i fire år, blev han medlem af Demokraterne i februar 2025.
Palle Jerimiassen har været valgt i kommunen i flere årtier. Han har været medlem først i Ilulissat kommune, Qaasuitsup Kommunia og nu i Avannaata Kommunia, hvor han har været med i flere valg.