Siverth K. Heilmann: På tide at få respekt for arbejdspladsen

Hvad kan man gøre ved det høje sygefravær, flere brancher oplever her i landet? Det var til debat mandag aften i Qanorooq.
Skrevet af Kenneth Elkjær
25. oktober 2016 11:27

- Først vil vi kraftigt opfordre til, at det er på tide at få lært at have respekt for arbejdspladsen på det her tidspunkt, hvor der arbejdes for selvstændighed. 

Sådan startede formanden for Erhvervsudvalget i Inatsisartut, Siverth K. Heilmann, debatten i studiet. Han pointerer dog, at det er vigtigt at skelne mellem de forskellige årsager til fravær.

- Det at være syg er noget andet. Men det vi ofte hører om, at man ikke kommer på arbejde på grund af alkohol, er for meget. Det er vores alle sammens opgave, siger Siverth K. Heilmann fra Atassut. 

Qanorooq tog mandag debatten op sygefravær op, efter KNR kunne fortælle, at sygefraværet på ældreområdet i Kommuneqarfik Sermersooq ligger på 21 dage i gennemsnit per medarbejder om året. Til sammenligning ligger det på 8-9 dage om året i Danmark.

Læs også Højt sygefravær på ældreområdet koster millioner

Múte B. Egede fra IA deltog også i debatten i Qanorooq. Han startede med en kraftig opfordring:

- Nu må vi komme videre, forholdene kan ikke fortsætte på den måde, siger IA-politikeren, der også sidder i Erhvervsudvalget. 

- Det betyder også noget, at vi har Selvstyre. Vi skal stille krav til hinanden. Det må vi som samfund kunne debattere og gennemføre, siger Múte B. Egede.

Læs også Steffen må skifte sin egen mor på grund af sygefravær

Han mener, at det bedre skal kunne betale sig økonomisk at tage et arbejde i stedet for at være på overførselsindkomst.

- Dermed kan vi bane vej for, at det bliver mere attraktivt for flere at arbejde, siger Múte B. Egede.

IA vil fremlægge et debatoplæg til Forårssamlingen, der skal komme med bud på en løsning, siger Múte B. Egede. ,

Se hele debatten over artiklen