Overblik: Her er (nogle) af de sager, som Naleraq går til valg på
Mere kystnært fiskeri.
Et sundhedsvæsen, hvor man kan få behandling hos private læger – og altså ikke kun offentlige.
Mulighed for at overtage sin egen lejebolig efter 30 år.
Definition af hvem der er grønlænder.
Og så skal storkommunerne splittes op til mindre kommuner igen.
Det er bare nogle af de emner, som Naleraq går til både kommunal- og Inatsisartutvalg på.
Læger og sygeplejersker fra andet end Danmark
Lad os starte med sundhedssystemet. Det skal nemlig blive nemmere for læger og sygeplejersker fra lande udenfor Danmark at komme til Grønland at arbejde, mener partiet.
Private læger skal også kunne tilbyde for eksempel knæoperationer. Meningen med det ganske liberale tiltag er – ifølge Pele Broberg – at komme alenlange ventelister til livs.
Han er kandidat til både Inatsisartut og til kommunalvalget i Kommuneqarfik Sermersooq.
LÆS OGSÅ Naleraq: Det skal være nemmere for ikke-danske at få lov til at arbejde som læge eller sygeplejerske
De læger og sygeplejersker, der kommer til Grønland udefra, har en dansk autorisation. Det betyder, at de har lov til arbejde i Danmark.
Men Grønland skal være åbent fra læger fra blandt andet USA, Asien, andre lande i Skandinavien og Tyskland, mener Pele Broberg.
- Mange grønlændere taler godt engelsk. De kan sagtens gå til en engelsktalende læge, siger han.
Hvis private læger kommer til, vil ventelisterne til det offentlige - på for eksempel knæoperationer - blive mindre. Det er ikke fordi, at patienterne selv skal betale behandlingen i det private - det skal det offentlige stadigvæk.
Ræsonnementet er, at der vil være flere læger at få behandling hos - og hvis man kommer hurtigere i behandling, kommer man også hurtigere tilbage på job. Og så er der penge at spare, mener Naleraq.
Hvad der skal gøres for at tiltrække det nye sundhedspersonale – noget som allerede i dag er en kæmpe udfordring på de små steder - må være op til sundhedssystemet selv, vurderer Naleraq.
Overtage egen lejebolig
Hvis man har boet i ”en halv menneskealder” - eller måske cirka 30 år - i sin lejebolig, så skal man have mulighed for simpelthen at overtage den.
- På den måde bliver udgifter til vedligehold fra det offentlige mindre, siger Pele Broberg om de – i mange tilfælde – yderst saneringsmodne personaleboliger.
KNR har tidligere fortalt, at der ifølge de nyeste tal fra 2016 mangler 12 milliarder kroner til renovering af boligerne.
LÆS OGSÅ Lovforslag bekymrer: Der kan komme endnu større mangel på boliger
Så er tilbuddet om at overtage egen lejebolig ikke bare en nem måde at få folk til at betale for renoveringen selv, efter at de har overtaget deres egen bolig?
- Folk skal have muligheden for selv at bestemme, om de vil eje eller leje. Mange gange drejer det sig om en bolig, der ikke har kostet det offentlige noget – eftersom at det var noget der i sin tid blev tildelt Grønlands Hjemmestyre. Naleraq ønsker at lave en ordning, hvor langtidslejere får tildelt deres bolig, lyder det fra Naleraq.
Mere kystnært fiskeri
Naleraq ønsker at værne om et bæredygtigt kystnært fiskeri i tæt samarbejde mellem fiskere og biologer.
Det betyder et stop for at flytte kvoter fra kystnært fiskeri til udenskærs fiskeri. Det betyder også, at man skal revurdere det olympiske fiskeri - altså hvor der fastsættes en kvote, som fiskerne kappes om at fange.
Det kystnære fiskeri skal prioriteres, fordi det - ifølge Naleraq - kommer flest mulige familier til gode. Det kan betyde, at kvoterne for udenskærs fiskeri reduceres, hvis det påvirker det kystnære fiskeri negativt.
Hvem er grønlænder?
Intet er skrevet ned, og det får nogen til at bekæmpe hinanden, mener Naleraq.
- Når vi bliver selvstændige, skal vi kunne identificere os selv. Nu er vi ikke-identificerbare, og det skal vi have klarlagt. Vi skal vide, hvem i er i forhold til andre. I Danmark skal man bestå prøver for at være dansk statsborger, siger Jens Napâtok, der stiller op til kommunalvalget i Avannaata Kommunia.
- Vores børn er født her, og vi bor her. Men der kommer også mange udefra, der bor her fast og får børn her. De er også grønlandske. Men bliver de, eller rejser de? Mange aner ikke, hvad der foregår, selv om de bor her. Folk skal tage stilling, siger Jens Napâtok.
Ifølge Selvstyreloven skal beslutningen om et selvstændigt Grønland træffes af det grønlandske folk.
Flere kommuner:
I dag er der fem kommuner i Grønland, men sådan har det ikke altid været.
I 2009 trådte en ny kommunalreform i kraft, og så blev 18 kommuner til fire. Senere blev Qaaasuitsup Kommunia så delt i to.
Men der skal være flere kommuner igen, mener Naleraq.
Partiet vil have en afstemning om det – først skal der dog laves en oplysningskampagne om fordele og ulemper.
