Lovforslag bekymrer: Der kan komme endnu større mangel på boliger
Det skal ikke længere være muligt for entepenører eller private virksomheder at få offentlige lån til at bygge boliger, som de siden tjener penge på ved at leje ud.
Naalakkersuisut vil med en lovændring af den såkaldte boligfinansieringslov lægge op til, at flere privatpersoner skal låne penge til at bygge deres egen bolig.
Samtidig vil der være krav til bygherren om at sælge boliger med offentlige lån i senest seks måneder efter, at de er klar til at blive taget i brug.
Forslaget blev i går behandlet af Inatsisartut.
LÆS OGSÅ Naalakkersuisut vil lukke for offentlige lån til udlejningsboliger
Men det kan gå hen og blive dyrt for dem, der leder efter et sted at bo.
Det mener Grønlands Erhverv (GE). Brancheorganisationen repræsenterer flere af de byggefirmaer og andre, som opfører boligerne. Ifølge GE kan lovændringen resultere i færre nye boliger og stigende priser - særligt i Nuuk.
Det foreslås, at offentlige lån til opførelse af nye boliger fremover kun kan gives til fysiske personer, og altså ikke virksomheder.
Hvis man allerede har en bolig med offentligt lån, kan man ikke få yderligere lån til opførelse af nye boliger eller overtage en allerede opført bolig med lån, der ikke er tilbagebetalt.
Private bygherrer vil dog fortsat kunne opnå tilsagn om lån til opførelse af nye boliger. Vilkårene for lånet bliver, at nyopførte boliger skal sælges til fysiske personer senest seks måneder efter, at der er meddelt ibrugtagningstilladelse. Efter de seks måneder bortfalder lånetilsagn, for de boliger som ikke er solgt.
Den nuværende lov står lige nu til at blive udfaset i 2027.
Kilde: Naalakkersuisuts bemærkninger til forslaget
Derfor har GE opfordret Naalakkersuisut til at droppe forslaget, fortæller sekretariatchef Karsten-Lyberth Klausen.
- Vi frygter, at det vil få en brat effekt og nedgang i boliger, der bliver bygget. Der er risikoen, at priserne vil stige som følge af en stigende efterspørgsel. Så det vil gå ud over den almindelige borger, lyder det fra Karsten-Lyberth Klausen.
Han tilføjer, at loven alligevel står til at blive udfaset i 2027, og at den højest vil have en effekt i de næste to-tre år. Derfor forstår han ikke, hvorfor Naalakkersuisut vil have ændringen igennem nu.
Frygt for faldende vækst i Nuuk
Bekymringen er også stor på rådhuet i Nuuk. Hovedstaden har længe kæmpet med at få nok boliger til de mange nytilflyttede og hjemløse.
Borgmester i Kommuneqarfik Sermersooq, Charlotte Ludvigsen (IA), understreger, at hun gerne vil have, at flere får deres egen bolig. Hun siger dog, at en dæmper på boligmarkedet kan få konsekvenser.
- Lovændringen vil lægge yderligere pres på vores boligmangel og venteliste til boliger. Der er risiko for, at mange byggeprojekter, der er igangsat, ikke vil blive til virkelighed, hvilket er meget trist. Jeg er bange for, at det her vil være med til at stoppe væksten i Nuuk, siger hun til KNR.
Den anslåede ventetid på en bolig i Nuuk via boligkontoret ISERIT ligger nu på 11 år.
Risikoen vil være stor
I 2019 blev der ifølge tal fra Naalakkersuisut udlånt 58.267.433 millioner kroner til opførelsen af 227 boliger i fire af landets fem kommuner.
Størstedelen af de mange millioner vurderes at være udlånt til entreprenører. I Kommuneqarfik Sermersooq har man i år budgetteret med 30 millioner kroner til udlån til boliger.
Heraf regner man med, at tre til fire millioner vil blive søgt af privatpersoner, mens resten vil gå til entrepenører.
I et høringssvar argumentere Naalakkersuisut for, at entreprenører stadig vil have incitament til at bygge nyt, da boligerne kan videresælges. Men I GE er man bekymret for, at det ikke vil være nok til at holde boligboomet i gang.
- Risikoen for, at man ikke kan nå at sælge de boliger, man bygger, inden for seks måneder, vil være stor. Vi vil i Grønlands Erhverv have taget det her forslag af bordet. Hvis ikke anbefaler vi, at fristen sættes op til 18 eller 24 måneder, så man kan nå at sælge boligerne, siger Karsten-Lyberth Klausen.
GE har anmodet om et møde med Inatsisartuts Boligudvalg for at diskutere lovforslaget.