Overblik: Det vil det nye naalakkersuisut
Koalitionen nåede at sidde i under et år. I overmorgen er det præcist et år siden, at vi gik til valg, og koalitionen konstituerede sig 10 dage senere.
Men i dag – så tæt på årsdagen for valget, hvor IA vandt stort – blegnede fødselsdagsfesten. Ifølge Hans Enoksen, der er formand for Naleraq, pustede IA lysene ud på kagen ved at bede Naleraq om at forlade festen.
Og ind ad døren til festen trådte Siumut.
LÆS OGSÅ Hans Enoksen om koalitionsbrud med IA: Vi voksede fra hinanden
Siumut og IA har nu et flertal i Inatsisartut med 22 ud af 31 pladser.
De to partier har siddet i koalition sammen tidligere. Det var i 2016-2018. Naleraq var også med.
I 2020 var der valg. Naleraq og IA gik i koalition og satte sig på 16 af de 31 pladser. Atassut var støtteparti.
Ataasut trak sig i november sidste år.
Nu får Siumut fire pladser i Naalakkersuisut. Siumut får også formandsposten i Inatsisartut - den har Hans Enoksen fra Naleraq i dag.
Indtil i dag sad Naleraq på tre pladser i Naalakkersuisut.
Siumut og IA har tilsammen et komfortabelt flertal i Inatsisartut med 22 ud af 31 pladser.
De to partier har været i regering sammen før – det gjorde de også i 2016 sammen med Naleraq.
Nu har de underskrevet en koalitionsaftale, hvor der er i hvert fald ét stort stridspunkt mellem de to partier: Nemlig uranudvinding. IA gik til valg på at det aldrig må blive en realitet. Det fik partiet stor opbakning til fra vælgerne.
Siumut er uenig.
Men nu står der i loven, at hvis der igen skal efterforskes efter uran i den grønlandske undergrund, så skal et flertal af befolkningen stemme ja til det i en folkesafstemning.
Der står:
- Uranspørgsmålet skal fortsætte på det grundlag som eksisterer i dag, og hvis der skal ske ændringer i den henseende, skal det ske på grundlag af en folkeafstemning.
På et pressemøde i formiddag blev Siumuts formand Erik Jensen spurgt:
Så hvad vil Siumut stille op nu? Vil de arbejde frem mod en folkeafstemning?
- Det spørgsmål lader vi ligge lige nu, lød det fra Erik Jensen.
- Vi står bag flertallets beslutning.
Her er nogle af de andre punkter fra aftalen:
- Der skal ske en analyse af Parisaftalens konsekvenser for samfundet, og den præsenteres tidligst til Inatsisartuts efterårssamling i 2022 for afgørelse.
- Der skal ske en forbedring af de ældres og pensionisters levevilkår og alle love omkring disse skal udredes. Udredningen præsenteres i Inatsisartut senest på forårssamlingen i 2023.
- Det grønlandske sprog skal have forrang i Grønlands Selvstyres virke.
- Arbejdet med den kommende fiskerilov skal fortsættes i tæt samarbejde med borgerne og de implicerede.
- Der udarbejdes en ny turismelov, hvorigennem det sikres, at landets borgere i alle henseender skal have forrang på alle fronter.
- Selvstyreloven fra 2009 skal opfyldes gennem de muligheder, der findes i loven, hvorved det grønlandske folks selvbestemmelse øges, og nye muligheder for indtjening øges.
