Organisation for advokater: Vi forsøger at støtte retssikkerheden i spiralsagen

Spiralsagen er så principiel, at tilsynet med danske advokater og en tænketank i Danmark støtter at få sagen for retten. Sammen har de sikret penge til, at kvinderne ikke har udgifter i sagen.
Generalsekretær ved Adcokatsamfundet i Danmark
Andrew Hjuler Crichton er generalsekretær hos Advokatsamfundet i Danmark, som fører tilsyn med danske advokater. Organisationen har været med til at sikre penge til, at kvinderne i spiralsagen ikke skal have udgifter ved at stævne staten. Foto © : Advokatsamfundet
05. marts 2024 07:56

Stævningen af den danske stat i spiralsagen er ikke kun vigtig for kvinderne, deres pårørende og samfundet i det hele taget.

Den er også så afgørende, at to tunge, juridiske spillere i Danmark er gået ind i sagen.

Den ene er Advokatsamfundet i Danmark, som fører tilsyn med danske advokaters arbejde og arbejder for at sikre retssikkerheden for alle borgere.

Hos Advokatsamfundet siger generalsekretær  Andrew Hjuler Chrichton til KNR: 

- Denne her sag (spiralsagen, red.) har en karakter og et omfang, hvor vi mener, at de, som har været udsat for den behandling, fortjener at få adgang til at få deres sag prøvet ved en domstol og få en endelig potentiel placering af et ansvar, eller et spørgsmål om erstatning, afklaret.

Den anden er tænketanken Justitia, som arbejder for at styrke retssikkerheden og menneskerettigheder. 

Også her mener direktør Birgitte Arent Eiriksson, at spiralsagen er helt ekstraordinær, og at stævningen indeholder nogle 'dybt rystende personlige beretninger'. 

- Det er en historisk sag, som har haft stor betydning for både de berørte kvinder og for Grønland som land, fordi spiralkampagnen i betydelig grad har påvirket befolkningens vækst. Nu står vi over for en prøvelse af, i hvilket omfang menneskerettighederne beskytter den enkelte borger mod sådanne overgreb fra staten. 

Fond betaler alle udgifter for kvinderne

Og det ikke skal være mangel på penge, som sætter en stopper for at få sagen ført ved domstolene, mener Advokatsamfundet og Justita.

Derfor har de sammen søgt og fået penge fra Dreyers Fond i Danmark til at dække kvindernes betaling til deres advokat Mads Pramming og andre omkostninger i stævningssagen mod staten.

Hvad er spiralsagen?

  • DR-podcasten "Spiralkampagnen" afdækker, hvordan tusindvis af piger og kvinder i Grønland fik opsat spiral fra 1966 til 1975 som led i danske myndigheders strategi om at reducere den grønlandske befolkningsvækst.
  • Ifølge DR blev der opsat 4500 spiraler fra 1966 til 1970.
  • På daværende tidspunkt var der 9000 fertile kvinder i Grønland.
  • Flere kvinder fortæller, at spiralerne var påtvunget, og at de oplevede det som et overgreb.
  • Naalakkersuisut og den danske regering blev i september 2022 enige om at igangsætte en udredning af spiralsagen. Udredningen skal afdække den historiske kontekst for svangerskabsforebyggelsespraksis i Grønland fra 1960 til 1991, herunder spiralsagen. Grønland hjemtog sundhedsområdet i 1992.
  • Udredningen forventes at være klar i maj 2025.
  • I oktober 2023 allierede 67 kvinder fra spiralsagen sig med advokat Mads Pramming fra Ehmer Pramming Advokater og krævede en undskyldning og erstatning fra den danske stat.
  • I marts 2024 er antallet af kvinder, der kræver erstatning, nu vokset til 143 kvinder, der hver kræver 300.000 kr. i erstatning.
  • Kvinderne stævner nu den danske stat, da staten ifølge Mads Pramming først vil tage stilling til erstatningskravet efter, at den igangværende udredning er færdig.

- Det kan være de forskellige udgifter, der er forbundet med at rejse sagen, herunder også retsafgifter og en række forskellige andre ting, som vi dermed kan gå ind og løfte, siger Andrew Hjuler Chrichton.

Dreyers Fond bekræfter over for KNR den finansielle støtte til kvinderne og advokat Mads Pramming. Fonden ønsker ikke at oplyse det konkrete beløb, men ifølge Justitia er beløbet ikke fastsat. Det dækker, uanset om kvinderne taber eller vinder sagen mod staten, oplyser tænketanken.

Sjældent med støtte til sager 

Det er langt fra hver dag, at Advokatsamfundet går ind i sager. Faktisk sker det højest en gang om året, siger Andrew Hjuler Chrichton.

Men indholdet i spiralsagen indeholder flere ting, som er nye i dansk domstolshistorie, når det gælder anklager om brud på menneskerettighederne. Og de ting er vigtigt at få afklaret for andre personer og advokater, som overvejer en stævning for menneskerettighedsbrud, siger Andrew Hjuler Chrichton.

- Vi synes, at omfanget af det, der er foregået her, og den potentielle krænkelse af menneskerettigheder, afgjort fortjener at få den blive prøvet ved en domstolssystem. Det er både sagens volumen og karakter, vi kigger på, når vi overvejer, om vi vil støtte op om, at sager bliver prøvet.

Men han understreger, at Advokatsamfundets støtte til at få sagen for domstolene ikke er det samme som en støtte til spiralkvinderne. Det handler i stedet om at få domstolens svar på vigtige, juridiske spørgsmål. 

Er der ikke en risiko for, at I er med til at tippe sympatien for den ene part - her kvinderne - når I vælger at engagere jer i en sag?

- Hvis vi kan hjælpe til med at få rejst et retslig spørgsmål i en sag med nogle principielle spørgsmål, så synes vi faktisk, at det er en god måde at arbejde for at skabe bedre retssikkerhed i samfundet. Og hvordan det så bliver taget ned i offentligheden og medierne, er ikke noget, vi skeler så meget til, siger Andrew Hjuler Chrichton til KNR.