Johan Lund Olsens ordførertale i Folketinget

I forbindelse med åbningsdebatten i oktober sidste år, sagde jeg bl.a. at Grønlands økonomi var hårdt presset, og at det grønlandske samfund kommer til at mangle midler til opretholdelse af det velfærdssystem vi kender i dag. Jeg sagde også, at reformer i det grønlandske samfund er nødvendige, og at nye indtægter er hårdt tiltrængte.

Situationens alvor er i dag uændret, og udsigterne er desværre ikke gode. Det er forespørgerne selv inde på, og det er vi i Inuit Ataqatigiit enige i. Stik imod alle forudsigelser, står den grønlandske landskasse nemlig også overfor et kanonunderskud for 2014. Den grønlandske Finanslov for 2014 er oprindeligt budgetteret med et drifts- og anlægsoverskud på 20.8 millioner kroner, men ved udgangen af året er overskuddet ændret til et underskud på 275 millioner kroner. Altså en forskel på næsten 300 millioner kroner.

Hvorfor denne tilbagegang? Alle behøver ikke at være økonomiprofessor-uddannet for at vide, at det skyldes: 1) svingende fiskeri, 2) aftagende råstofaktivitet, 3) fald i turismen samt 4) dalende bygge- og anlægsaktivitet. 

Der er altså tale om dystre økonomiske udsigter, og mørke skyer over den grønlandske økonomi, som oven i købet vil blive kraftig forværret fordi Grønland – fra og med oktober i år, – ikke længere vil kunne profitere af den amerikanske militære tilstedeværelse på Thule-basen – som ellers hidtil.

Det er realiteterne og virkeligheden i dagens Grønland.

Det ligger selvfølgelig fast, at Grønlands Selvstyre har ansvaret for den økonomiske politik og de prioriteringer der skal træffes af Inatsisartut – Grønlands eget parlament - inden for rammerne af -, og med respekt for selvstyreloven.

Inuit Ataqatigiit agter i dag, at stemme for forslaget til vedtagelse fremlagt af IA, SF og Enhedslisten. Det gør vi, selvom vi mener det principielt er upassende, at et lands parlament – i dette tilfælde det danske Folketing - afholder en debat, om et andet lands økonomi. Det er vist det man kalder: Indblanding i et andet lands indre anliggender. Men hos Inuit Ataqatigiit vil vi gerne; både et ligeværdigt samarbejde og en god og konstruktiv dialog, og i den ånd deltager jeg i debatten i dag.

Grønlands økonomi er altså hårdt presset, og Inuit Ataqatigiit er derfor også optaget af, at iværksatte, ligesom under vores regeringsperiode, en række reformer, blandt andet indenfor fiskeriområdet, som skal være med til at sikre os indtægter herfra i mange år fremover. Reformerne er tvingende nødvendige i Grønland - for at kunne bane vejen, for en stabil og positiv, erhvervsmæssig og økonomisk udvikling, og som igen kan fremme investeringslysten, i alle sektorer i det grønlandske samfund.

Da Inuit Ataqatigiit var det regeringsbærende parti i Grønland, førte vi en stabil og solidarisk finanspolitik, med balance mellem udgifter og indtægter, i vores fælles budget. Ligesom vi ellers påbegyndte det store reformarbejde, der gerne skal sikre velfærden i fremtiden.

En stærk økonomi, er nemlig helt central for opretholdelsen af et solidarisk velfærdssystem, for fremtiden. Vi ønsker at sikre, at der også i fremtiden er råd til uddannelsesmuligheder for alle, et stærkt og moderne sygehusvæsen, og et socialt sikkerhedsnet for dem, der er i en situation, hvor de har brug for hjælp.

Inuit Ataqatigiit ønsker et samfund, med langt højere grad af selvforsyning og innovation. Det bør der arbejdes meget mere målrettet med, og det bør ske i samarbejde med fiskere, fangere, landmænd og andre innovative producenter. Vi har hele tiden slået på tromme for, et stærkt og bæredygtigt samfund i udvikling. Vi har et fælles ansvar for, at det Grønland vi overlader til vores børn og børnebørn er et sundt, solidt, retfærdigt, solidarisk og åbent samfund. Et samfund med et stærkt og åbent demokratisk system, med plads til alle som vil bidrage og være med.

Det er ikke til diskussion, at: Grønland har brug for nye indtægter, et flerstrenget erhvervsliv, og en række reformer på erhvervsområdet, samt på bolig- og socialområdet. Med andre ord: økonomisk vækst.

Vi må erkende, at vores økonomi er presset. Hvis vi ønsker at bevare vores velfærdsniveau, som det er i dag, helt uden forbedringer, skal vi finde over en 1 milliard i gennemsnit, om året frem mod 2040 (Skatte- og velfærdskommission, 2011). Det er en stor udfordring, og det kræver handlekraft.

Inuit Ataqatigiit har altid sigtet efter en solidarisk finanspolitik, hvilket er årsagen til, at vi har ønsket at indføre progressiv beskatning. Vi står alene med dette ønske, men det er alligevel muligt at skabe et mere solidarisk og rimeligt skattesystem end i dag. Derfor vil vi forsætte med at sikre, at de politiske reformer der er planlagt, alle arbejder mod at forbedre landets velfærdssystem. Det skal blandet andet ske, ved at skabe bedre rammer for økonomisk vækst. Det økonomiske reformarbejde, skal særligt rette sig mod socialområdet, boligområdet, erhvervs- og skatteområdet, hvis det stod til os.

Vi er nødt til at sikre, at rammerne for vækst bliver bedre. Generelt kan der være behov for, at sænke produktionsomkostningerne, der hvor det er muligt. Derudover er der behov for, at revidere afskrivningsreglerne. Vi må heller ikke glemme, at drøfte formålet og rollerne for de offentligt ejede selskaber. De udgør en stor del af vores arbejdspladser, og sikrer forsyninger til alle dele af landet. Men vi må også evne at tænke nyt. Inuit Ataqatigiit vil derfor fortsætte vores arbejde med at udarbejde ejerstrategier for de offentligt ejede selskaber.  

Lad mig slutte af med at sige: Der er masser af muligheder i Grønland. Hvis Danmark og Grønland i fællesskab, kan gribe det rigtigt an, kan det blive en win-win situation for alle parter. Derfor er jeg også glad for, at der nu sker noget konkret med det dansk-grønlandske erhvervssamarbejde. Vi modtog i går, regeringen og Naalakkersuisuts rapport, om fremme af kommercielt erhvervssamarbejde mellem Grønland og Danmark. Hos Inuit Ataqatigiit er vi særligt glade for det nye store fokus, på samarbejde omkring turisme og råstofsektoren – jeg ser frem til at nærlæse de konkrete anbefalinger.

Der er selvsagt brug for investeringer, for at skabe vækst i Grønland igen. Men investeringerne kan ikke kun ske, med penge fra den grønlandske landskasse. Det skal også ske gennem et samarbejde på tværs af landegrænser,  og gennem fællesinvesteringer i vækst. En vækstfond for hele rigsfællesskabet, vil derfor også være en god start, og et oplagt emne at samarbejde om, vores to lande imellem - også til gavn for den grønlandske økonomi. Jeg vil derfor til slut spørge statsministeren: Hvad er status på dette område?

Qujanaq!

Johan Lund Olsen, MF

Inuit Ataqatigiit