Hans Peter Poulsen retter kolleger: Oppositionen udbreder urigtige tal

To gange mistillid på under 48 timer. Alligevel har Hans Peter Poulsen overskud til at gå i rette med tal om underskud på renoveringsindsatsen af Selvstyrets boliger.
Både Naleraq og Atassut har sendt mistillidsvotum mod Hans Peter Poulsen i forbindelse med forhandlinger om den nye boligreform. Foto © : Kommune Qeqertalik
Skrevet af Kim Hinrichsen
17. oktober 2024 14:01

I disse dage går bølgerne højt i Inatsisartut-salen. På bare to døgn er der blevet stillet to mistillidsvota mod naalakkersuisoq for boliger og infrastruktrur Hans Peter Poulsen.

De to oppositionspartier Naleraq og Atassut har åbenbart mistet tilliden til Poulsen, da de mener, han har fortiet oplysninger, når det kommer til lovforslaget om boligreformen.

Men onsdag eftermiddag er selvsamme Hans Peter Poulsen gået i offensiven og beskylder sine kolleger i Inatsisartut for at komme med decideret urigtige oplysninger under debatten. 

I en pressemeddelelse skriver han:

- Jeg finder, at det er nødvendigt, at der kommer en nuancering og berigtigelse af tallene i debatten, for at vi kan komme tilbage til det, der er relevant for borgerne: hvordan kan vi genoprette vores boligmasse og skabe sunde boliger?

Fremskrivninger frem for alt

Hans Peter Poulsen fortæller, at der under debatten i Inatsisartut er blevet sagt, at der skulle mangle 3,8 milliarder kroner til vedligeholdelse af Selvstyrets boliger. 

Det understreger naalakkersuisoq dog er et forkert tal, og at der i stedet er tale om, at der mangler 2,5 millarder kroner lige nu. 

Derudover skulle der også være blevet henvist til tal, der fortæller, at efterslæbet vil vokse til over 7 milliarder kroner. 

Et tal som Hans Peter Poulsen godt nok medgiver er korrekt nok, men han mener, det er vigtigt at understrege, at det er en såkaldt fremskrivning.

Altså en forudsigelse om, hvor stor regningen kan blive, hvis den ikke bliver betalt her og nu. 

Reformer er redningen

Hans Peter Poulsens forgænger, Naaja Nathanielsen, understregede forrige forår overfor KNR, hvor altafgørende det var at handle nu. 

At man netop burde forholde sig til de fremskrivninger, der viste, hvor alvorligt efterslæbet kunne blive: 

- Beløbet stiger for hver dag, der ikke handles. Det er ikke muligt at løse problemet fra den ene dag til den anden, og det kommer til at tage mange år at få rettet op på tingenes tilstand. Derfor er det nødvendigt at komme i gang nu, sagde hun tilbage i maj 2023. 

Det økonomiske efterslæb

Boligområdet: 2.4 - 2.5 milliarder kroner

Energi- og vandforsyningsområdet: 2.3 milliarder kroner

Mittarfeqarfiit: 1 milliard kroner

Havneområdet: 259 millioner kroner

Vare- og energiforsyning: 839 millioner kroner

Sundhedsområdet: 640,9 millioner kroner

Ældreområdet: 30 millioner kroner

Samlet beløb: 7,6 milliarder kroner

Kilde: Det nødvendige vedligehold

En holdning formanden for Grønlands økonomiske råd, Torben M. Andersen, delte. 

Han sagde dengang, at det var vigtigt at få lavet reformer - og jo før, jo bedre: 

- Det er meget vigtigt, at man sikrer sig mod en gentagelse af problemet, så vi ikke står om 10-15 år og har et økonomisk efterslæb igen. Derfor er man nødt til at se på, hvordan man kan sikre sig mod det.

En realistisk reaktion

Hans Peter Poulsen understreger dog også i pressemeddelelsen fra onsdag, at det er vigtigt at få handlet her og nu:

- Uagtet hvilket tal for vedligeholdelsesbehovet der benyttes, kan vi ikke komme uden om, at der er et stort manglende vedligehold der skal håndteres, skriver han og fortsætter: 

- Vi kan ikke genoprette hele Selvstyrets boligmasse på én gang, da vi er begrænset af de midler, vi har til rådighed og af kapaciteten i branchen. Dette er vilkårene, uanset om man mener, at behovet er 2,5 mia. kr. eller 7 mia. kr.

Samtidig er det dog - ifølge naalakkersuisoq - vigtigt, at der fremlægges en plan, som rent faktisk også kan føres ud i livet. 

Tager man så at sige en for stor en mundfuld på én gang, kan man ende med at kvæles af udfordringen:

- Naalakkersuisut har fremlagt en finansieret renoveringsplan, der tager udgangspunkt i den aktuelle situation, og som vil sikre genoprettelse af boligmassen og skabe en stabil økonomi for boligafdelingerne i fremtiden.

- Det er afgørende, at vores fremtidige generationer ikke skal kæmpe med de samme problemer eller betale vores regning, afslutter Hans Peter Poulsen i pressemeddelelsen.