Oppositionen raser: Klimaaftale bremser vejen til selvstændighed

Naalakkersuisut har besluttet, at Grønland skal tilslutte sig FN's klimaaftale – den såkaldte Paris-aftale.

Det fortalte en storsmilende Múte B. Egede (IA), Naalakkersuisoq for udenrigsanliggender, klima og formand for Naalakkersuisut, da han stillede sig op foran verdenspressen på klimakonferencen COP 26.

LÆS OGSÅ Naalakkersuisut Parisimi isumaqatigiissummut atsiortut

Beslutningen møder dog modstand fra oppositionen i Inatsisartut, der frygter, at medlemskabet af Paris-aftalen kommer til at sætte Grønlands økonomiske udvikling i stå.

Demokraatit: Aftalen spænder ben for vores økonomiske uafhængighed

Spørger man Jens-Frederik Nielsen, der er formand for Demokraatit, er han ikke lige så begejstret for aftalen som formanden for Naalakkersuisut.

- Vi er bekymrede over, hvad vi forpligter os til ved at tiltræde Paris- aftalen. Vi kæmper for at lave en flerstrenget økonomi, som kan gøre os mere økonomisk uafhængige, og hvad har det så af konsekvenser, at tiltræde sådan en aftale, spørger Jens-Frederik Nielsen.

Hvad er du konkret bekymret for?

- Jeg er bekymret for, at vi spænder ben for andre industrier. Vi har en råstofindustri, hvor foreksempel Dundas Titanium kommer til at bruge en masse energi, som vil hæve vores CO2-udslip. Har aftalen nogen konsekvenser for dem?

- Der er alt for mange spørgsmålstegn ved den her aftale, som jeg glæder mig til at få besvaret, siger Jens-Frederik Nielsen.

Har Grønland ikke et ansvar i forhold til at få vendt klimaudviklingen?

- Jo, vi har naturligvis et ansvar. Vi skal værne om miljøet og klimaet. Det er vi alle enige om, og vi ved godt, at klimaforandringerne er en realitet. Men vi skal finde en balance, så vi ikke forpligter os til noget, som bremser vores vækstskabende initiativer, siger formanden for Demokraatit.

LÆS OGSÅ Parisaftalen sætter Naalakkersuisut i et dilemma

Siumut: Uacceptabel, at man laver en aftale uden at høre befolkningen

I Siumut var det først, da de så nyheden i medierne, at det fik op for partiet, at Grønland skal med i Paris-aftalen.

Ligesom Demokraterne frygter de, at tiltrædelsen kommer til at ramme landets udvikling.

Det siger Jess Svane, der er Siumuts politiske ordfører.

- Vi vil ikke have bundet os til den aftale. Vi er overbeviste om, at udviklingen kommer til at falde, nu Grønland er gået med.

Hvad mener du med, at udviklingen falder?

- Grønland er i startfasen i forhold til den industrielle udvikling. Paris-aftalen sætter kraftige begrænsninger i forhold til vores udvikling. Det er en aftale for de rige lande, da de har råd til det hele, men nu bliver vi andre ”låst inde”, siger Jess Svane.

Den politiske ordfører fra Siumit mener desuden, at Naalakkersuisut burde have opnået en bredere politisk opbakning, før de underskrev aftalen.

- Vi vil på det kraftigste påpege, at man ikke bare kan lave sådan en aftale uden at spørge borgerne i Grønland og Inatsisartut. Inuit Ataqatigiit har gang på gang sagt, at demokratiet skal styrkes. Men nu agerer de helt modsat, siger Jess Svane.

Skal Grønland ikke også tage ansvar i forhold til klimaforandringerne?

- Grønland har taget et kæmpe stort ansvar i forhold til klimaændringen. Grønland har gang i at reducere forureningen gennem Nukissiorfiit helt ned til 70 procent. Om tre-fire år skal Grønland bruge vedvarende energi og have energibesparelser helt ned til 90 procent, siger Jess Svane.

Inden Grønland officielt går med i Parisaftalen, skal den først behandles og godkendes i Inatsisartut.

I en pressemeddelelse skriver Naalakkersuisut, at Grønland ikke er forpligtet til en bestemt CO2-reduktion.

Paris-aftalen er dog en juridisk bindende international FN-klimaaftale, som forpligtiger alle lande til at fremlægge og opretholde nationalt fastsatte klimamålsætninger.

Derfor har Naalakkersuisut besluttet at stoppe olieefterforskning i Grønland og i stedet valgt at fremme udnyttelsen og markedsføringen af landets vedvarende energi.