Oppositionen er uenige om, hvor god aftalen med USA er
Den nye aftale mellem Grønland, USA og Danmark er de seneste dage blev fejret som et politisk svendestykke.
Aftalen blev underskrevet i tirsdags i FN-bygningen i New York City mellem naalakkersuisuts formand, Jens-Frederik Nielsen, den amerikanske præsident, Donald Trump, og Danmarks statsminister, Mette Frederiksen.
Den sikrer større militær adgang til Grønland for USA og slår fast, at Grønland er et selvstændigt folk med ret til selvbestemmelse.
Onsdag vendte naalakkersuisoq for udenrigsanliggender, Múte B. Egede, og Jens-Frederik Nielsen så hjem fra underskriftsceremonien til Nuuk Lufthavn badet i klapsalver og Erfalasorput.
De to ledere, der begge var rørte, havde i lufthavnen selv sænket skuldrene og fortalte befolkningen, at de nu kunne gøre det samme i forhold til krisen med USA.
Men spørger man oppositionen, så er der ikke helt enighed om, hvorvidt det er en god aftale, der nu er landet.
- Vi mener, at vores værdier og det, der er vigtigt for os, er sikret i aftalen. Derfor har vi fra vores side givet udtryk for, at vi er tilfredse med den, siger Erik Jensen, der er politisk ordfører i Siumut.
Ifølge formanden for Naleraq, Pele Broberg, har partiet hele tiden sagt, at man burde lave en aftale med USA.
- Der er mange gode ting i aftalen. Det kan jeg ikke lade være med at sige, fordi det er jo præcis det, vi har argumenteret for hele tiden, siger Pele Broberg:
- Men selve fordelene ved en aftale er der bare ikke.
Manglende fordele for Grønland
Pele Broberg er særligt skuffet over, at det ikke er lykkedes at få landet en aftale med flere penge fra USA.
- I starten viftede USA os alle om ørene og næsen med penge for at få deres ting igennem. Det ville hverken Jens-Frederik Nielsen eller nogle af de andre være med til, siger Pele Broberg:
- I stedet for er vi endt op med en aftale med præcist det indhold, som vi har snakket om fra starten af – bare gratis.
Grønlands Erhverv har været ude at rose, at den nye aftale forpligter USA til i videst muligt omfang at anvende grønlandskbaseret aktører til etablering, drift, vedligeholdelse og service af forsvarsområderne.
Det giver Pele Broberg dog ikke meget for.
- De bliver ved med at tro, at der kommer et eller andet boom til det grønlandske erhverv. Det er ikke sket med lufthavnene eller den forsvarsaftale, der er aftalt med Danmark, siger Pele Broberg.
Sofie Carsten Nielsen, der er direktør for Internationale Forhold i Dansk Industri, har udtalt til TV 2, at danske virksomheder har en stor fordel, når det kommer til de mange nye investeringer i Grønland.
- Vi har jo allerede set danske virksomheder begynde at sige, at nu glæder de sig til at tage fat på de opgaver, der kommer i Grønland, siger Pele Broberg.
Amerikansk militær i Grønland
Siumut mener også, at der skal holdes godt øje med, at den nye aftale ikke får nogle konsekvenser for Grønlands økonomi.
- De økonomiske konsekvenser fremgår ikke tydeligt af aftalen, siger Erik Jensen:
- Derfor er det nu vores opgave i Inatsisartut at arbejde videre med at sikre, at aftalens gennemførelse og den efterfølgende lovgivning bliver til størst mulig gavn for vores land.
I den nye aftale står der, at USA får tilladelse til at oprette militærbaser i Narsarsuaq og Mestersvig. Både Jens-Frederik Nielsen og Múte B. Egede har dog garanteret, at der ikke er nogen, som vil blive tvangsflyttet.
Men det er også vigtigt, at borgerne bliver inddraget i planerne om etablering af militærbaser, mener Siumut:
- Ikke mindst i Narsarsuaq og i området omkring Ittoqqortoormiit, hvor der er planer om at etablere militærbaser. Borgerne skal have en forståelse af, hvordan det vil påvirke os og vores hverdag, siger Erik Jensen.
Naleraq ser generelt ikke noget problem i, at USA opretter militærbaserne.
- I tråd med de andre partier, så har vi hele tiden sagt, at vi ikke har et problem med det (amerikansk militær i Grønland, red.), siger Pele Broberg.
Han vil endnu ikke sige, hvorvidt at Naleraq kommer til at stemme for aftalen, når den skal behandles i Inatsisartut.
