Opposition om ny oliestrategi: For risikabelt for miljø og fiskeri

Oppositionen er ikke udpræget begejstret for Naalakkersuisuts strategi om at tiltrække olieselskaber til landet og genåbne mulighederne for at lede efter olie.

Idéen er, at grønlandsk olie skal give penge i landskassen og samtidig gøre økonomien mere uafhængig af fiskeriet, der godt skæpper godt i kassen, men som også kan ændre sig i fremtiden.

Det har blandt andet fået Kim Kielsen til at trække i den karakteristiske blå anorak for at tage på charmeoffensiv i det olieforslugne USA, nærmere bestemt i Texas. 

Alligevel får olieidéen altså en lunken modtagelse fra oppositionspartierne i Inatsisartut. Her er deres hovedargumenter for og imod:

Imod: Stor risiko for miljøet og fiskeriet

Oppositionen mener generelt, at risikoen for skader på miljø og fiskeri er for store til, at det lige nu kan forsvares at bore efter olie i Grønland.

- Miljøet er det vigtigste. Vores allerede eksisterende erhverv skal også forsvares, så der skal være en mere grundlæggende diskussion i samfundet om, om det virkelig er det her, vi vil, siger formand for Inuit Ataqatigiit, Muté Bourup Egede.

LÆS OGSÅ Professor om olie: Erfaringer fra hele verden viser omfattende konsekvenser

- Der er ingen sammenhæng mellem det, man vil i oliestrategien og landets vigtigste erhverv, fiskeriet. Der er ikke taget højde for at sikre en fiskerifremtid sammen med en oliestrategi, siger Pele Broberg fra Partii Naleraq.

Atassut støtter derimod egentlig idéen om at lede efter olie. Men kun på land. Partiet er betænkelig ved offshore, altså boringer i havet, siger formand Aqqalu Jerimiassen.

- Indtil videre ved vi for lidt. I dag er det ikke realistisk med offshore, fordi der er en meget større risiko for forurening. Men med onshore er der ikke nær så stor risiko, siger han.

For: Penge i kassen

Atassut er enig med Naalakkersuisut i, at Grønland lige så godt kan forsøge at tjene nogle penge, mens der er stadig er brug for olie.

- Selvfølgelig skal de fossile brændstoffer formindskes i fremtiden. Men vi skal også fokusere på, hvordan vi kan tjene penge på de ressourcer, vi har. Vi skal ikke være beslutningssky og stoppe alt for kun at tænke på fiskeriet. Vi skal have indtægter fra andre erhverv, siger Atassut.

Imod: Grøn omstilling

Inuit Ataqatigiit mener ikke, at olieefterforskning stemmer særlig godt overens med den bevægelse mod mere vedvarende energi, som store dele af verden er i færd med.

- Man er nødt til at kigge på hele omverdenens grønne omstilling, der vokser dag for dag. Er det virkelig den her slags erhvervsgrene vi vil udvikle, eller skal vi satse på en mere bæredygtig erhvervsudvikling til at differentiere vores økonomi, siger Muté Bourup Egede.

Imod: Smal strategi

Både Partii Naleraq og Inuit Ataqatigiit kritiserer, at strategien er baseret på et alt for smalt flertal i Inatsisartut, der gør den såbar, hvis magten skifter.

- Det er Naalakkersuisuts strategi uden bred politisk forankring. Vi bør som samfund have en klar holdning, før vi går ud i verden og promoverer nye erhvervsgrene, siger Mute Bourup Egede.

LÆS OGSÅ Kielsen vil genoplive olieinteresse - afviser at det før er mislykket

- Når man har lavet en strategi uden at sikre langtidsholdbarhed, så risikerer vi, at branchen har nogle nye vilkår efter næste valg. Og det giver jo ikke stabilitet på sigt, siger Pele Broberg.

Partii Naleraq er ikke tilhængere af oliestrategien, men ifølge Pele Broberg kan det på et tidpunkt blive aktuelt at suge olie op i Grønland. Det skal bare ikke være nu, og det skal være private selskaber, der tager initiativet. 

- Vi burde betragte undergrunden som en bank. Vi kan opbevare olien i undergrunden indtil den dag, verden virkelig har brug for olie, og man kan få det op uden at skade miljøet, siger han.

Naalakkersuisoq: Vi må ikke vende det blinde øje til 

Ikke overraskende er Jess Svane (S), der er naalakkersuisoq for erhverv og enegi, uenig i kritikken.

- Vi må ikke vende det blinde øje til mulighederne, når vi samtidig siger, at vi kun har fiskeriet til at dække 90 procent af landets indtægter. For hvad skal vi så vende os mod, når fiskeriet kollapser?, siger han.

- Andre lande udvinder store mængder olie, fordi de kan se, at behovet for olie fortsat vil stige til 2040, og for at de kan få råd til at omstille til grøn energi.

- Hvis der kommer udvinding - og bemærk lige, at der endnu ikke er udvinding, og olieselskaberne er ikke gået igang endnu -  så er der strenge love, der skal hindre negative konsekvenser for samfundet og sikre bæredygtighed.