Olsvig ønsker færre udskiftninger

Der er brug for stabilitet inden for fiskeriet, siger Sara Olsvig og peger på, at den nye naalakkersuisoq ikke er enig i den førte politik.
Sara Olsvig Inuit Ataqatigiit
Foto © : KNR / Paarnaq Hansen
23. maj 2016 18:01

Fiskeripolitikken er af stor vigtighed for landets økonomi, og derfor er der behov for en mere klar linje i politikken, lyder det fra Inuit Ataqatigiit. I det hele tager skaber den hyppige udskiftning på naalakkersuisoq-posten nervøse trækninger hos oppositionspartiet. 

- Det er jo kritisk, når vi har et sagsområde, som er så vigtigt for vores økonomi, at vi nu siden 2013 skal se den fjerde minister på området. Vi forholder os selvfølgelig meget kritiske til, at man nu skifter ud, selvom vi har stor forståelse for de begrundelser, der bliver fremlagt fra den afgående naalakkersuisoq, siger Inuit Ataqatigiits formand Sara Olsvig.

Læs også Jeremiassen ny naalakkersuisoq

Hun efterlyser stabilitet inden for fiskeriet, da det er et afgørende sagsområde for økonomien, hvor arbejdet med fiskeriloven trækker ud, ligesom arbejdet med de anbefalinger fiskerikommissionen kom med i 2009, stadigt ikke er færdigt.

Ny mand med nye holdninger

Helt overordnet savner Olsvig, at der bliver en mere klar linje i fiskeripolitikken.

I den forbindelse undrer hun sig over valget Nikolaj Jeremiassen som ny naalakkersuisoq for området. Det tyder nemlig på, at Naalakkersuisut kommer til at justere på fiskeripolitikken.

- Vi kan jo blot konstatere, at han vælger at sætte en person på posten, som klart har meldt uenigheder ud med den førte politik, siger Sara Olsvig.

Læs også Jeremiassen giver Enoksen håb og optimisme