Olieforurening: Fiskere i Uummannaq er bekymrede for dyrere forsikring

Mario Johansen er selvstændig fisker i Uummannaq. Han er bekymret for, om han nu skal betale mere for sin forsikring, når han skal bede om erstatning hos Nukissiorfiit.
- Hvis jeg skal sige det kort, så er Nukissiorfiit bange for at betale erstatningskrav, fordi det er mange penge, der er tale om, siger Nuka Nielsen, der er formand i KNAPP. Foto © : Privatfoto: Nuka Nielsen
07. oktober 2019 14:51

- Selv om det ikke er vores fejl, så skal vi tage ansvaret for det, siger Mario Johansen, der er fisker i Uummannaq.

Siden der blev fundet olie i vandværket i Uummannaq, har fiskerne ikke kunne indhandle deres fangst til Royal Greenlands og Avannaa Seafoods fabrikker.

Jess Svane, der er naalakkersuisoq for energi (S), henviste til Nukissiorfiit, da spørgsmålet om erstatning for tabt arbejdsfortjeneste dukkede op under et borgermøde i byen torsdag aften i sidste uge. 

- Nukissiorfiit anbefaler, at man tager kontakt til sit forsikringsselskab, som kan udrede sagen med Nukissiorfiits forsikringsselskab, sagde han. 

Mario Johansen fortæller, at han kan tjene op til 3.000 kroner om dagen på fangst, hvor 300 kroner går til benzin, 200 kroner til madding til fiskekrogene samt medlemskab til KNAPP og skat af fangsten. Men den indtjening har han manglet i de sidste to uger, hvor fabrikkerne har været lukket for indhandling. 

Mario Johansen.

For ham betyder det, at han ikke kan betale regninger til for eksempel børneinstitution, Tele-Post og husleje.

LÆS OGSÅ Nukissiorfiit om tabt arbejdsfortjeneste: Snak med dit forsikringsselskab

Og nu skal han så til lave et erstatningskrav for den manglende indtjening.

- Vi er blevet bedt om at lave en erstatningskrav gennem vores forsikringsselskab, som skal sendes videre til Nukissiorfiit, siger Mario Johansen.

Han føler, at han skal gøre noget som han ikke har ansvaret for. Det er jo ikke hans skyld, at Nukissiorfiit hældte olie i drikkevandet, mener han.

Han har en forsikring hos Kalallit Forsikring, og han regner med, at hans forsikring bliver dyrere.

- Naturligvis vil det ske, for prisen på forsikringer stiger altid, når man anmelder skader, siger han.

Han tilføjer at det ikke kun er fiskerne i Uummannaq der bliver ramt af situationen. Fiskere fra Qaarsut bruger også indhandlingsstederne i Uummannaq til deres fangst.

Nukissiorfiit skal punge ud til mange

Nuka Nielsen er formand i KNAPP, som er den lokale fanger- og fiskerorganisation, og han mener ikke, at Nukissiorfiit tager ansvaret for den skade, de selv har voldt.

- Hvis jeg skal sige det kort, så er Nukissiorfiit bange for at betale erstatningskrav, fordi det er mange penge, der er tale om. En fisker kan for eksempel fange for 3.000 kroner på en dag, og det sker i en periode, hvor der er mange fiskere og meget fangst, siger Nuka Nielsen.

LÆS OGSÅ SIP Uummannaq: Nukissiorfiit må dække den mistede løn

Fiskerne i Uummannaq planlægger nu, at de i grupper vil formulere deres erstatningskrav til Nukissiorfiit.

Mario Johansen håber på en retssag.

- Jeg regner bestemt med, at vi begynder en retssag gennem foreningerne, siger han.  

KNAPP i Uummannaq har 300 medlemmer.