Nyudpegede forskningsledere af den historiske udredning: Vi skal skabe bedre forståelse

Historikerne Tenna Jensen og Daniel Thorleifsen starter nu arbejdet med at sammensætte et forskerhold, der skal dykke ned i Grønland og Danmarks fælles historie.
Daniel Thorleifsen skal sammen med Tenna Jensen stå i spidsen for den historiske udredning. Foto © : KNR
23. februar 2024 13:37

Historikerne Tenna Jensen og Daniel Thorleifsen er netop blevet udnævnt som forskningsledere af den historiske udredning, der skal til bunds i historien mellem Grønland og Danmark fra anden verdenskrig og frem til i dag.

Det oplyste naalakkersuisut i en pressemeddelelse.

- Jeg ser frem til, at forholdet mellem Danmark og Grønland bliver klarlagt sådan, at vi i både Grønland og Danmark får en bedre forståelse for de politiske beslutninger, der har indvirket på den grønlandske befolkning, siger Daniel Thorleifsen til KNR.

Den historiske udredning

  • Udredningen skal undersøge historien mellem Grønland og Danmark fra Anden Verdenskrig og frem til i dag. Blandt andet de danske politiske beslutninger, der har haft konsekvenser for den grønlandske befolkning. Det kan være sager som fødestedskriteriet, nedlæggelse af grønlandske bosteder og bortadoptioner af grønlandske børn.
  • Der er afsat fem år til udredningen.
  • Den finansieres af den danske regering med 45 millioner kroner.
  • Der skal udpeges en forskningsleder, som tilknyttes Ilisimatusarfik. Forskningslederen udvælger et forskerhold, der består af forskere fra Grønland og Danmark.
  • Befolkningen skal inddrages i udredningen via dialog, hvor forskerholdet skal rejse rundt og tale med befolkningen.

 

Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Det er naalakkersuisoq for udenrigsanliggender, Vivian Motzfeldt (Siumut), og den danske uddannelses- og forskningsminister, Christina Egelund (Moderaterne), der står i spidsen for udvælgelsen af de to historikere.

Daniel Thorleifsen er uddannet historiker og er direktør ved Grønlands Nationalmuseum og Arkiv, mens Tenna Jensen er ph.d. i historie, centerleder for Center for Arktisk Velfærd ved Ilisimatusarfik og seniorforsker ved Center for Folkesundhed i Grønland ved Syddansk Universitet.

Hun er også forskningsleder for den igangværende spiraludredning, der skal tilbunds i hvilke politiker, der lå bag spiralopsætninger hos tusindvis af grønlandske piger og kvinder i 1960’erne og 70’erne.

- Det er to vigtige opgaver, som jeg er blevet betroet. Og jeg er meget beæret over og også ydmyg over for den tillid, som bliver vist mig, siger Tenna Jensen til KNR.

Skal sammensætte forskerhold

Og der bliver nok at dykke ned i i arkiverne.

Kommissoriet bag den historiske udredning lægger blandt op til, at fødestedskriteriet, nedlæggelse af grønlandske bosteder og bortadoptioner af grønlandske børn skal gåes efter i sømmene.

- Jeg synes, at alting skal fremhæves på lige fod, sådan at vi ikke får en slagside på nogle emner, men at vi prøver helt objektivt at se, hvad der er sket i historien, siger Daniel Thorleifsen.

Tenna Jensen er også forskningsleder for den igangværende spiraludredning. Foto © : KNR

Men først skal de to forskningsledere udpege et hold af forskere, som skal varetage opgaven.

- Hvilke tematikker vi skal arbejde med, er noget vi skal planlægge sammen med den gruppe af fagpersoner, der skal nedsættes. Så det er ikke noget, jeg kan sige noget om på nuværende tidspunkt, siger Tenna Jensen.

Skabe forståelse

Det var naalakkersuisut og den danske regering, der er i 2022 blev enige om, at der skal foretages en historisk udredning af landenes fælles historie.

Det skete efter, at både spiralsagen og kolonihistorien var på dagsordenen under forårssamlingen i Inatsisartut.

Det skal udredningen undersøge

  • Udredningen skal afdække væsentlige politiske beslutninger, begivenheder og øvrige forhold, handlinger og forløb ud fra et grønlandsk og dansk perspektiv.
  • Afdække mål og overvejelser, der lå til grund for væsentlige politiske beslutninger og begivenheder, og hvad der førte til dem.
  • Afdække menneskelige, kulturelle og øvrige samfundsmæssige konsekvenser, herunder politiske beslutninger.

Der er efter planen afsat fem år til at foretage udredningen.

- Som kommissoriet udlægger, så er der et ønske både fra Grønland og Danmark om, at man får en bedre forståelse af, hvordan og hvorledes udviklingen i Grønland har været de seneste 70 til 80 år. Vi håber, at vores resultater kan være med til at skabe en bedre forståelse af forholdet mellem Danmark og Grønland, siger Daniel Thorleifsen.

Udredningen finansieres af den danske regering med 45 millioner kroner.