I Aasiaat er der i dag dannet et nyt flertal i kommunalbestyrelsen. Flertallet er lavet uden om IA, da Enok Sandgreen meldte sig ud af partiet. Han er den anden IA'er, der har meldt sig ud siden valget i sidste uge.
De to tidligere IA'ere har nu sammen med tre fra Atassut og en enkelt fra Siumut dannet det nye flertal. Den nye borgmester skal efter planen være Enok Sandgreen.
IA's borgmesterkandidat Ane Hansen kalder hele situationen meget mærkelig.
Umiddelbart efter valget havde hun og IA absolut flertal i Aasiaat. Det er nu væk. Ane Hansen håber dog stadig på at få borgmesterposten. Hun håber, at befolkningen ikke vil finde sig i situationen.