VIDEO Folkelige film frit tilgængelige

Folkets egne film fra 1950'erne til 1970'erne kan nu ses af alle på en ny hjemmeside. Grønlands hurtige udvikling er tydelig at se på de gamle film, fortæller medstifteren Inuk Silis Høegh.
29. juni 2015 13:45

Inuk Silis Høegh og Emile Peronard begyndte at samle film fra befolkningen, mens de var i gang med at lave dokumentarfilmen SUME - Lyden af en revolution.

- Vi skrev i aviser og andre medier, at vi søgte gamle film, så folk sendte os deres film, og vi ringede også rundt for at spørge, om folk havde gamle film. På den måde fik vi fat i dem, fortæller Inuk Silis Høegh til KNR.

- Da filmene var bevaringsværdige, besluttede vi at lave en hjemmeside. Inuiaatisaat.gl kan nu ses af alle.

- Vi grønlændere er så få, at vi kan genkende folk på filmene, nogle vil sikkert finde deres forældre eller bedsteforældre i nogle af filmene, siger Inuk Silis Høegh.

Læs også Inuk Silis Høegh får tildelt Selvstyrets kulturpris

Man kan søge film fra forskellige byer, blandt andet kan man se Knud Hertlings film fra Nuuk, og film fra Narsarsuaq fra før den blev bygget, man kan se, at det ser helt anderledes ud nu.

Inuk Silis Høegh voksede op i Qaqortoq i 1970'erne, og han kan genkende folk og steder fra de gamle film fra Sydgrønland.

Inuk Silis Høegh følte sig tættere på historien ved at se på film fra 1950'erne til 1970'erne:

- Det er dejligt. Det er ligesom at lære det på ny at se, hvad de ældre folk i Qaqortoq har set. Det er ligesom om, at jeg kommer tættere på, forklarer han.

Se om du får samme fornemmelse ved at klikke på Inuiaatisaat.gl.