Ny handlingsplan om isbjørne på vej

Grønland, Norge, Canada, USA og Rusland skal nemlig mødes i Ilulissat fra i dag og frem til den 3. september 2015, for at tage den endelige afgørelse til realiseringen af den historiske circumpolare isbjørnehandlingsplan.
Foto © : Karl Peter Hansen/KNR
Skrevet af Sara K. Jakobsen
01. september 2015 05:40

Det kommende møde i Ilulissat er et led i ”Aftalen om forvaltning af isbjørne og deres habitat” fra 1973, som blev underskrevet af Danmark/Grønland, Canada/Nunavut, Norge, Rusland og USA i maj 1976.

- Det her møde, det vil for det meste fokusere på at færdiggøre og godkende Circumpolar actionplan, som er en fælles handlingsplan, som er blevet arbejdet på, de sidste to år, siger AC fuldmægtig i Departementet for Fangst og Jagtafdeling Heidi Mary Hansen.

 

Skal styrke videnskaben om isbjørne

Ifølge Heidi Mary Hansen kan det kommende klimatiske forandringer ramme arktis meget voldsomt, med reduceret is, og det vil gå hårdt udover isbjørnen i fremtiden.

Målet er at styrke bæredygtigheden omkring udnyttelsen af isbjørnene, koordinere forvaltning og kontrol, og styrke videnskaben omkring isbjørnene.

- Det gode ved den her handlingsplan er, at de ressourcestærke lande, som Canada og USA, de kan bidrage med den viden og erfaring, som de har om Grønland, som ikke er så ressourcestærk med midler til isbjørneforskning og forvaltning. Derfor kan den her fælles handleplan kan gavne meget, siger AC fuldmægtig i Departementet for Fangst- og Jagtafdeling Heidi Mary Hansen.