Ny dansk regering ‘koger suppe på gamle knogler’ i forsvaret af Arktis
Både Pia Olsen Dyhr, Lars Løkke Rasmussen og Mette Frederiksen nævnte Rigsfællesskabet, da de tirsdag foran Marienborg Slot skulle præsentere det nye grundlag for regeringen.
Det var dog hverken et styrket samarbejde med Grønland og Færøerne, eller et større udenrigspolitisk fokus, det blev nævnt i sammenhæng med.
Derimod handlede det om sikkerheden i Arktis.
Forsvarsområdet og sikkerheden i Arktis er da også nævnt flere gange i det nye regeringsgrundlag, men man skal ikke nødvendigvis forvente store nye investeringer:
- Det er de samme ønsker, der er skrevet ind, som man har haft i snart 10 år, og det har jo ikke udmøntet sig i noget endnu, siger Hans Peder Kirkegaard.
Han er tidligere specialkonsulent i forsvars- og sikkerhedspolitik for naalakkersuisut og er snart færdig med at skrive en ph.d. inden for det sikkerhedspolitiske felt.
Det er dog nyt, at Nato er skrevet så tydeligt ind i et regeringsgrundlag, og det får Hans Peder Kirkegaard til at holde ekstra øje med Ruslands reaktion. Og så kan et nyt søkabel i Tasiilaq være et tegn på en oprustning i Østgrønland.
Samme suppe på gamle knogler
Allerede i 2016 lavede Forsvarsministeriet en større rapport, som satte fokus på nogle af de ting, som der var brug for i Arktis.
I 2018 blev man enige om at afsætte 1,5 milliard kroner til oprustningen i regionen. Tre år senere blev det vedtaget af Forsvarsministeriet og forsvarsforligsgruppen, og et år senere blev man enige med naalakkersuisut om, hvad pengene skulle gå til.
Sidste år blev pengene en del af Delaftale 1 om Arktis og Nordatlanten under forsvarsforliget.
- Jeg synes, at det er ret interessant, at der nu kommer endnu en aftaletekst, hvor man siger, at man vil gøre det. Man bliver ved med at koge suppe på de samme knogler, siger Hans Peder Kirkegaard.
Nogle af de ting, der allerede er aftalt, er, at man skal have kystradarer til at styrke overvågningskapaciteten, og så styrke SAR-beredskabet og købe nye helikoptere.
- Kystradarer vil kunne redde grønlandske liv allerede i dag. For eksempel hvis en lille jolle forsvinder i Diskobugten, så kan en radar, som egentligt er designet til at holde øje med større skibe, sagtens se den lille jolle, siger Hans Peder Kirkegaard.
Han kunne godt have tænkt sig, at den nye regering havde været mere konkrete på, hvornår man rent faktisk havde tænkt sig at levere på ny oprustning.
- Lige nu har man bare aftale på aftale på aftale, men med de samme ting, som man har vidst i de sidste 10 år.
Eskalation overfor Rusland
Noget, der er nyt i regeringsgrundlaget, er, at man meget tydeligt har skrevet ind, at Nato er en del af opgaveløsningen i Grønland:
- Vi skal styrke vores evne til suverænitetshåndhævelse og overvågning samt understøttelse af Nato og allieredes opgaveløsning i regionen.
Det sker ifølge Hans Peder Kirkegaard efter flere års pres fra den amerikanske administration om, at man ikke vil varetage forsvaret i regionen alene.
- Det er en bemærkelsesværdig politikændring, siger Hans Peder Kirkegaard:
- I lang tid har politikken været, at Grønland er USA’s og Danmarks ansvar, for hvis Nato begynder at komme, så vil det blive set som en eskalation af Rusland.
Han peger på, at Rusland ikke offentligt har udtalt sig om Natos tilstedeværelse i Arktis, men er meget aktive i at føre hybridkrig mod Nato-allierede i Norden.
Rusland er i dag aktive i den russiske del af Arktis ved Kolahalvøen, især i forhold til overvågning og langtrækkende missiler, men meget af deres mandskab er i dag rykket til Ukraine.
- Ruslands interesse for Arktis har ikke ændret sig – heller ikke under krigen i Ukraine. Fokus har måske ændret sig, men det er stadig vigtigt for dem at vise, at de er aktive omkring Kolahalvøen og har evnerne til at gengælde et atomangreb, siger Hans Peder Kirkegaard.
Oprustning i Østgrønland
Naaja H. Nathanielsen, der er folketingsmedlem for Inuit Atagatigiit, fremhævede selv det nye søkabel til Tasiilaq, som er skrevet ind i regeringsgrundlaget, som en af de grønlandske sejre.
Men man kan også læse i grundlaget, at søkablet er nævnt som en måde, hvorpå man kan styrke Forsvarets arktiske kapaciteter.
- Man kunne godt spekulere i, at det her søkabel betyder, at man vil til at kigge på østkysten i forhold til operationelle løsninger for Forsvaret, siger Hans Peder Kirkegaard.
Han fortæller, at USA længe har været bekymret for russiske ubåde i farvandet ud for Østgrønland.
- Der har indtil videre ikke været nogen tilstrækkelig søovervågning eller luftovervågning for den sags skyld fra kongeriget ud for østkysten, siger Hans Peder Kirkegaard:
- Det her søkabel kunne godt være en forløber til, at man kan overføre store mængder data fra nye overvågningskapaciteter.
