VIDEO Nuuks klippegrund rystes endnu en gang af dynamit

Byggeriet af en ny bygning i Nuuk, der skal skabe ramme om Grønlands første naturvidenskabelige uddannelse og Grønlands Center for Sundhedsforskning, indledes med første sprængning i dag.

Naalakkersuisoq for miljø, natur og justitsområdet, Mala Høy Kúko og naalakkersuisoq for uddannelse, kultur, forskning og kirke, Nivi Olsen, havde i fællesskab fornøjelsen af at trykke knappen til første sprængning for den nye bygning.

Udviklingen af den nye naturvidenskabelige uddannelse kommer til at ske i et samarbejde mellem Naturinstituttet, Ilisimatusarfik og danske universiteter frem til bygningen står færdig i 2017.

Kandidater med arktisk naturfaglig baggrund vil herigennem udklækkes til undervisning, forskning, forvaltning og private virksomheder.

 

Skal understøtte ønsket om et mere selvbærende samfund

Grønlands Center for Sundhedsforskning, der ikke tidligere har haft selvstændige faciliteter, får med bygningen mulighed for at udvide sundhedsforskningen til gavn for Grønland. Begge tiltag skal medvirke til at højne uddannelse, viden og kompetenceopbygning i Grønland, og herigennem understøtte ønsket om et mere selvbærende samfund.

FAKTA

 

Forskning med større afkast til Grønland

Tanken bag projektet er også at skabe tværgående og helhedsorienteret forskning og undervisning, samt udvikling af en campus omkring Naturinstituttet og Ilimmarfik. Gennem campusideen fremmes bestræbelserne på at gøre Nuuk til omdrejningspunkt for arktisk forskning, og herigennem i stigende grad at tiltrække og forankre dansk og udenlandsk forskning i Grønland. Der ønskes desuden et tæt samarbejde med ARTEK og Sisimiut, som den anden grønlandske universitetsby.

 

Finansiering af byggeriet

Bygningen er tegnet af TNT Nuuk og Permagreen står for opførelsen. De samlede omkostninger for byggeriet, inklusiv inventar og specialudstyr til laboratorierne, udgør 50 mio. kr.. Hovedparten er tilvejebragt gennem donation fra Aage V. Jensen Charity Foundation, Karen Elise Jensens Fond, Jelling Foundation, NOJ-Fonden og Holkegaardfonden, der alle er stiftet af personer med relation til tømrermester Aage V. Jensen, mens Maersk Oil Kalaallit Nunaat (med partnere Tullow Oil og Nunaoil) støtter opførelsen af laboratoriedelen gennem en koncessionaftale med Grønlands Selvstyre.

- Denne sprængning er også en sprængning af rammerne for, hvad der er muligt for vore unge. Udvidelsen af Pinngortitaleriffik, Grønlands

- Naturinstitut, vil for første gang i vort lands historie give plads til oprettelse af naturvidenskabelige uddannelser på internationalt niveau.

- Unge med naturvidenskabelige interesser og ambitioner vil i fremtiden kunne dyrke disse interesser i en grønlandsk og arktisk kontekst og dygtiggøre sig til glæde for dem selv og vores samfund, siger Nivi Olsen.

Dynamitten vil ryste undergrunden i området i hovedstaden for første gang omkring kl. 15.



Giv os et tip

Send en SMS til 1717

Skriv Unnia og derefter dit tip og send sms'en til 1717.
(du kan også skrive Tip i stedet for Unnia)

Giv os dit tip på knr.gl/1717

Eller send en email 1717@knr.gl