Nuuk Imeq præsenterer stort overskud
Virksomheden fik i 2016 et overskud på 30.3 millioner kroner efter skat. Det er en stigning på 10.5 millioner kroner i forhold til 2015.
Det flotte resultat skyldes ifølge virksomheden selv, at man ikke længere afskriver på investeringer i emballage, og samtidig har man frasolgt aktiver i 2016.
LÆS OGSÅ Nuuk Imeq A/S indstillet til lukning
Omsætningen i Nuuk Imeq var i 2016 på 193 millioner kroner. Det er 4.6 procent mere end i 2015, hvor virksomheden omsatte for 184.5 millioner kroner.
Det skyldes blandt andet, at sodavandssalget er steget med 6.5 procent, og ølsalget er steget med 2.8 procent.
Nuuk Imeq bidrog i 2016 med 36.7 millioner kroner til statskassen, fremhæver virksomheden.
Der bliver dog også en pæn sum til ejerne, da der er foreslået et udbytte på 52 millioner kroner til ejerne, som er Kommuneqarfik Sermersooq, Royal Unibrew og Carlsberg Breweries.