Nunatta Qitornai skal holde hånden under Løkke-regering

Fra og med i morgen vil Aleqa Hammond ikke længere være løsgænger i Folketinget, men være repræsenteret som medlem af Nunatta Qitornai.
LÆS OGSÅ Aleqa Hammond misser plads i Inatsisartut
Det skriver Hammond på facebook. Formand for Nunatta Qitornai, Vittus Qujaukitsoq, bekræfter over for KNR, at partiet har henvendt sig til Folketingets Præsidium med ønsket om at blive repræsenteret i tinget.
I december 2016 overlod Venstre formandsposten i Folketingets Grønlandsudvalg til Aleqa Hammond.
Det skete med aftalen om, at hun ikke stemmer imod Venstre i såkaldte 'kabinetspørgsmål' - altså i sager, hvor regeringen risikerer at blive væltet.
LÆS OGSÅ Vi har købt en grønlænder
Dermed kommer et grønlandsk løsrivelsesparti til at støtte den danske VKLA-regering, som er erklæret tilhænger af rigsfællesskabet.
LÆS OGSÅ Aleqa Hammond bliver officielt formand for Grønlandsudvalget
LÆS OGSÅ Små partier får alle plads i Inatsisartut