Evakuering af krydstogtturist var et halvt døgn undervejs: Nu advarer tidligere chef for Søværnet
Et halvt døgn.
Så længe måtte en person på krydstogtskibet "Pacific Ocean" 14. juni vente på hjælp, da passageren blev dårlig, og der var mistanke om en hjerneblødning.
Det oplyser Arktisk Kommando på sin Facebookside.
Krydstogsskibet slog alarm lidt over middag, da det befandt sig cirka 400 sømil sydøst for Kap Farvel.
Efter en dialog mellem beredskabet i Canada, Island og Grønland blev det klart, at Forsvarets skib "Vædderen" med helikopter ombord var tættest på krydstogsskibet.
"Vædderen" lå på det tidspunkt til kaj i Narsarsuaq i Sydgrønland, og ifølge kravet skal skibet være i stand til at sejle inden for en time.
Efter tre kvarter havde forsvarsskibet kurs mod krydstogsskibet, oplyser skibschef på "Vædderen" Thomas Belsøe til KNR.
- Vi gav krydstogtskibet en position, vi kunne møde det på. Forventningen var, at vi kunne være der cirka 11 timer senere.
I alt skulle "Vædderen" tilbagelægge omkring 600 sømil for at nå krydstogtet. Omregnet til kilometer svarer til godt 1.100 kilometer.
Og heldigvis var vand- og vindforhold så tæt på optimale som mulige, oplyser Thomas Belsøe. Så over midnat natten til 15. juni kunne en Seahawk-helikopter lette fra forsvarsskibet og ankomme til krydstogtskibet klokken 01.30.
Passageren blev evakueret til helikopteren, som herefter fløj tilbage til "Vædderen" for at fylde yderligere brændstof på, hvorefter turen gik mod Qaqortoq med forsvarsskibets læge ombord.
Tidligere chef for Søværnet: Turister skal kende til risikoen
Og selv om et halvt døgns venten kan lyde som meget lang tid i en livstruende situation, er det de vilkår, som turister og turistoperatører i Arktis må forvente.
Det siger Nils Wang, der er tidligere chef for Søværnet og for Forsvarsakademiet i Danmark.
- Hvis man vælger at tage med et krydstogt til Grønland og sejle rundt i grønlandske farvande, så påtager man sig også en personlig risiko i den forstand, at det er så stort et område, at der er langt imellem faciliteter som hospitaler og andet.
På hjemmesiden for den internationale brancheorganisation for krydstogtskibe, Cruise Line International Association (CLIA), bliver det oplyst, at krydstogtskibe under organisationen skal have en læge ombord døgnet rundt, ligesom al besætning er uddannet i førstehjælp.
CLIA oplyser også på hjemmesiden, at krydstogter er "sikrere end stort set alle andre rejseformer" på grund af regler og sikkerhedsprocedurer. Organisationen oplyser dog ikke noget om de forskellige forhold for søredning eller sundhedshjælp forskellige steder i verden.
Står det til Nils Wang, bør krydstogtbranchen såvel som turismebranchen i Grønland gøre turister særligt opmærksomme på, at muligheden for evakueringer er markant anderledes i Arktis end under sejlads andre steder i verden.
- Man løber en relativt større risiko, jo mere øde områder, man gerne vil til. Hvis man tager til Antarktis eller Nordøstgrønland, så er man bare længere væk fra hjælp, end man vil være, hvis man sejler rundt i Kattegat eller Middelhavet, siger han og tilføjer:
- Så branchen, synes jeg, har også et ansvar for at gøre deres passagerer opmærksomme på, at det er sådan, omstændighederne er.
Den evakuerede passager fra "Pacific Ocean" blev fløjet videre fra Qaqortoq Sygehus til Dronning Ingrids Hospital i Nuuk af Air Greenlands redningshelikopter. KNR kender ikke helbredssituationen for krydstogtpassageren.
Krydstogtskibet "Pacific Ocean", som sejler under Panamas flag, oplyser gennem deres agent til KNR, at de ikke ønsker at kommentere den konkrete evaluering, eller hvad de gør for at oplyse passagerne om forholdene for søredning i Arktis.
KNR har også henvendt sig til den internationale brancheorganisation for krydstogtskibe, CLIA. Organisationen oplyser ikke, hvorvidt de stiller krav til, at krydstogtskibene giver konkrete oplysninger til passagerne om forholdene for evakuering eller søredning i Arktis.
