Nominering til menneskerettighedsprisen er nu muligt

Menneskerettighedsprisen 2015 i Danmark er skudt i gang. Det er nu muligt at nominere en ildsjæl indenfor menneskerettigheder, også fra Grønland.
Skrevet af Ane-Marie Petersen
23. august 2015 12:24

Der er Rådet for Menneskerettigheder i Danmark, der skal uddele en pris til en person eller en organisation, som har gjort en særlig indsats for menneskerettigheder.

Og det gælder også både for Grønland og Færøerne, folk kan allerede nu nominere ildsjæle til Menneskerettighedsprisen 2015.

Vinderen af sidste års menneskerettighedspris gik til formanden for organisationen Refugees Welcome Michala Clante Bendixen, der arbejder for flygtninges rettigheder i Danmark.

Folk kan sende deres nominering til årets ildsjæl, og en kort begrundelse til denne, til csh@humanrights.dk, indtil fredag d. 9. oktober 2015.

Vinderen af Menneskerettighedsprisen vil blive offentliggjort på FN’s Menneskerettighedsdag 10. december 2015.