Niels udfordrer Aleqa

Nu udfordrer Demokraternes politiske ordfører Niels Thomsen Siumuts leder Aleqa Hammond til en offentlig debatrække.
Skrevet af Rune Langhoff
12. august 2011 09:47

Han er nemlig træt af, at Aleqa Hammond ifølge ham beskylder Naalakkersuisut for at være skyld i alverdens ulykker og komme med det han kalder grinagtige påstande.

- Jeg er led og ked af konstant at skulle lytte til Siumuts underlødige - og alt for ofte uimodsagte - kritik, lyder det således fra Niels Thomsen, der forestiller sig at arrangere et par debatter på kysten og én i Nuuk, hvis Aleqa Hammond har lyst til at deltage.

Aleqa Hammond afviser over for Radioavisen dog at deltage i en række debatmøder med Niels Thomsen.

- Jeg vil hellere debattere med Kuupik Kleist, siger hun, men henviser dog til at Niels Thomsen og hun selv sikkert vil få masser at debattere i Inatsisartutsalen under efterårssamlingen.