Nej tak til kongehuset: - Vi glemmer, at kongehuset har været med til at undertrykke os
Det blev fejret med store smil, storskærmsvisning og grønlandske flag, både herhjemme og foran Christiansborg i København, da kong Frederik blev udnævnt til konge den 14. januar.
Men ikke alle tog del i fejringen. Der er nemlig mennesker herhjemme, der ikke ønsker, at der fortsat skal være det tætte historiske bånd til kongehuset.
For filmskaber og aktivist Aka Hansen var det ambivalent at følge med i den store fejring. Særligt set i lyset af kongehusets betydningsfulde rolle i koloniseringen.
- Det kan virke en smule historieløst og som om, at vi har et fælles hukommelsestab. Fordi man glemmer, at kongehuset var en del af koloniseringen og dermed har været med til at undstrykke os, siger Aka Hansen.
Kolonihistorien bliver stadig fejet under gulvtæppet
Ifølge formanden for naalakkersuisut, Múte B. Egede (IA), der var inviteret med til den store fejring af kong Frederik i København, kan Grønland højst sandsynligt forvente et kongebesøg senere på året.
Naalakkersuisut har tidligere meldt ud, at der vil være en fejring, når kong Frederik besøger landet. Hvordan fejringen vil finde sted, er der ikke meldt noget ud om endnu.
Men står det til Aka Hansen, kan vi godt skrue ned for fyrværkeriet.
- Helt personligt vil det ikke gøre mig noget, hvis vi undlod at fejre det. Men jeg anerkender også, at der er rigtig mange, der støtter op om kong Frederik, og jeg ved, at han har rejst meget i Grønland og også kender folk personligt her, siger Aka Hansen.
Hun tilføjer, at hun ikke nødvendigvis er fortaler for, at Grønland bliver en republik, og at hun endnu ikke har taget stilling til, hvilken betydning, hun mener, at kongehuset fremover skal have i Grønland.
Også Siumutpolitiker og formand for Kulturudvalget i Inatsisartut, Najaaraq Møller, mener, at båndet til kongehuset skal løsnes. Derfor forstår hun godt, hvis nogle folk ikke ønsker at fejre med, når kong Frederik besøger Grønland.
- Som selvstyre er vi stadig forpligtede til at byde de kongelige velkomne, når de besøger os.
- Men jeg forstår godt, hvis nogle ikke vil være med til fejringen. Vores kolonihistorie bliver stadig i dag fejet under gulvtæppet, men det er sundt for folket, at historien som helhed bliver gravet frem, siger hun.
Det handler om relationer
Det er dog ikke en opfattelse, Najaaraq Møller altid har haft. Hun har selv flaget med Erfalasorput, når kongefamilien gik i havn i Kolonihavnen i Nuuk, og været ”den største fan” af dronning Margrethe.
I dag er begejstringen fordampet. Det skyldes især, at hun er blevet klogere på kongehusets rolle i koloniseringen af Grønland, fortæller hun. Derfor mener hun også, at båndet skal kappes, når Grønland bliver selvstændig.
- Når vi ser tilbage på verdenshistorien, så var det de kongelige, der var koloniherrerne dengang. Vi blev også koloniseret af de kongelige i 1721, som til stadighed gælder. Derfor mener jeg personligt, at vi måske skal genoverveje og spørge os selv, om vi på sigt virkelig vil gå hånd i hånd med de kongelige, hvis vi fik større indblik i vores historie, siger Najaaraq Møller.
Spørger man historiker Ujammiugaq Engell, der er museumsinspektør ved Nuuk Kunstmuseum, vil båndene juridisk set blive kappet mellem Grønland og kongehuset, hvis Grønland får selvstændighed.
Og kigger man på udkastet til Grønlands første forfatning, der blev præsenteret i april sidste år, er det ikke en konge eller dronning, der skal være det formelle statsoverhoved, sådan som det er tilfældet i dag. I stedet lægger udkastet op til, at det er formanden for naalakkersuisut, der er statsoverhoved.
- Men man vil højst sandsynligt fortsat have en følelsesmæssig tilknytning, siger Ujammiugaq Engell.
Om der er stor opbakning til kongehuset herhjemme, og hvor stor den er, ved vi helt konkret ikke, da der ikke er lavet nogle nyere undersøgelser.
Men Ujammiugaq Engells bud er, at der er rigtig stor opbakning blandt den grønlandske befolkning.
Ujammiugaq Engell, er der et paradoks i, at der blandt befolkningen både er et stort ønske om selvstændighed på sigt og samtidig stor opbakning til kongehuset?
- Det er vigtigt, at man adskiller spørgsmålet om politisk udvikling og traditioner lidt fra hinanden. Det er en helt naturlig udvikling, at vi arbejder mod selvstændighed, men mennesker er grundlæggende enormt traditionsbundne. Og når det kommer til kongehuset, så handler det i høj grad om tradition og personlig tilknytning.
- Dronning Margrethe og nu kong Frederik har været utrolig gode til at have, hvad der føles som en personlig interesse i Grønland, og i at danne nogle gode og personlige relationer med det grønlandske folk. Og det betyder enormt meget, siger hun.
Not my king
Men der er også en bevægelse i gang, hvor flere folk tager afstand til kongehuset, siger Aka Hansen.
I Canada har den bevægelse været meget tydelig, hvor flere oprindelige folk tog afstand fra det britiske kongehus, da den britiske kong Charles blev kronet som konge sidste år. Blandt andet med hashtagget not my king (ikke min konge, red.) på de sociale medier.
For da kong Charles overtog tronen over Kongeriget Storbritannien sidste år, blev han også konge for de 14 andre Commonwealth-lande herunder Canada.
Både det britiske- og det danske kongehus har historisk set haft del i koloniseringen. Og den bevægelse, man ser blandt oprindelige folk i Canada, der tager afstand til kongehuset, er også herhjemme, siger Aka Hansen.
- Det er vigtigt at få de her nuancer i forhold til kongehuset i Danmark, for det er ikke alle i Grønland, der føler, at kong Frederik er vores konge, siger hun.
