Nedtælling til Canadas formandskab

Canada står for tur til at blive formand for Arktisk Råd fra foråret 2013. Og det bliver den nuværende sundhedsminister Leona Aglukkaq, der overtager formandsskabet.
11. december 2012 13:06

Hermed er diskussionerne begyndt i Canada om, hvad det er Arktisk Råd bør arbejde med i de næste to år. Og det er det mange forskellige meninger om - både blandt ekspeter og blandt indbyggerne i de arktiske egne.

Dokumenter og udtalelser fra den canadiske regering viser at det regeringen helst vil have er at Arktisk Råd fokuserer på ressource udvikling.

Men andre mener at dette er for snævert et fokus. Mary Simon, den forhenværende nationale Inuit leder udtaler til Canadian Press at udviklingen går meget hurtigere end forventet på grund af klima-ændringer, og at det ikke kun er de otte arktiske lande, men nu også lande som Kina og Japan, der er interesseret i Arktis.

Andre eksperter mener at nye regler for skibstransport og for eftersøgnings- og rednings tjenester i de arktiske farvande er det vigtigste.

Leona Aglukkaq, mener selv at det vigtigste er at finde en løsning på, under hvilke forudsætninger Kina og EU kan blive tilknyttet Arktisk Råd.

Aglukkaq, som selv er Inuk, udtaler videre til Canadian Press at for hende er det vigtigt at Inuit og andre arktiske folk får en central pladsering i al udvikling i de arktiske egne.