Naturinstitut: Grønlandsk ulv går usikker fremtid i møde med ny lov
Efter at have været udryddet i årtier på grund af fangst, er polarulven igen for alvor ved at etablere sig herhjemme.
Det kan den nye ulvebekendtgørelse fra Naalakkersuisut dog meget vel ændre drastisk på.
Sådan lyder den faglige vurdering fra Fernando Ugarte, der er afdelingschef for fugle og pattedyr på Naturinstituttet.
- Det er en politisk beslutning. Den er ikke baseret på nogen rådgivning eller nogen viden om, hvor mange ulve der er, eller hvad effekten af fangsten vil være, fastslår han.
Er ulven farlig?
- I 2002 blev der udgivet en rapport om ulveangreb på mennesker, og heri er ikke nævnt episoder fra Grønland (Linnell et al., 2002). Der er nævnt 15 episoder fra Canada i perioden 1915-2000. I Canada anslås det, at der er ca. 60.000 ulve. Kilde: Naturinstituttet.
I bekendtgørelsen argumenterer Naalakkersuisut for at sætte fangsten fri, fordi ulvene ikke skal spise fangstdyr i Qaanaaq-området og i Ittoqqortoormiit.
Ifølge Naturinstituttet er antallet af ulve i Grønland meget begrænset. Det præcise antal ulve kendes dog ikke.
Man opgjorde senest bestanden i perioden 1978-1998, og konklusionen var, at der i gode perioder var omkring 55 ulve i Grønland.
Ny forskning: Ulven i Grønland er sårbar
I en forbindelse med høring til bekendtgørelsen i 2017 beskriver Naturinstituttet ulven i Grønland som helt unik.
- Resultater fra nye, ikke publicerede DNA-analyser viser, at ulvene i Grønland og på Ellesmere Ø (i Canada, red.) er nært beslægtede og adskilt fra polarulve i andre områder. Den samlede bestand er muligvis ikke særlig stor, og den må derfor være meget sårbar, skriver instituttet i sit input til Naalakkersuisut.
Naturinstituttet anbefaler, at man undersøger ulven nærmere, før man åbner for jagt.
LÆS OGSÅ Ingen kvoter i to områder: Fangere må nedlægge så mange ulve de vil
Det har Naalakkersuisut dog valgt at se bort fra, og det kan få fatale konsekvenser for ulvene.
- Bekendtgørelsen kan betyde, at man udrydder ulvene uden for nationalparken (i Grønland, red.), som ellers har etableret for nyligt, siger Fernando Ugarte og uddyber:
- Ulvenes fremtiden afhænger nu af, hvor aktive fangerne vil være specielt i Qaanaaq, for de har mulighed for at udrydde ulvene. Som det er nu, beskytter lovgivningen ikke ulvene.
Måske er der for få ulve i nationalparken
Selvom ulvene i nationalparken fortsat er beskyttet mod fangst, så viser forskningen netop, at ulvene er forbundet med ulvene i resten af Grønland og Ellesmere Ø i Canada.
De bevæger sig over hele området og spreder deres gener. Derfor er det usikkert, om ulvene i nationalparken kan opretholde sig selv som bestand, hvis ulvene uden for nationalparken bliver udryddet på grund af fangst.
LÆS OGSÅ Fangere i Qaanaaq og Ittoqqortoormiit må skyde ulve hele året
- Det ved vi ikke med sikkerhed, men baseret på genetiske prøver ser det ud til, at ulvene bevæger sig frem og tilbage mellem Ellesmere Island og Grønland, så de udgør en samlet bestand, siger han.
Fernando Ugarte sammenligner situationen med den diskussion, der har været i Danmark de senere år, hvor ulven også er vendt tilbage efter at have været udryddet i årtier.
Her vil dele af landmændene have lov til at skyde ulvene, fordi de af og til angriber husdyr.
