Nationalt ikon ville være fyldt 100 år

Grønlands Ole Brandt. En af Grønlands største forfattere ville være fyldt 100 år i dag. Ole Brandt har en stor indflydelse på Grønland, både kulturelt og uddannelsesmæssigt.
Ole Brandt. Foto © : Rasmus Brandt
22. oktober 2018 17:37

- Ole Brandt er en af vore største forfattere. Hvis vi som andre nationer havde nationale ikoner, ville han uden tvivl være en af dem, mener Eva Møller Thomassen, der er fagkonsulent for grønlandsk sprogundervisning i Selvstyret. 

Ole Brandts populære bog "Qooqa", udkom i 1971, og beskriver tilværelsen i et fangersamfund i 1700-tallet. "Qooqa" er første bind i en række af slægtsromaner på fire bøger. 

- Qooqa kan sammenlignes med Lise Nørgaards mesterværk "Matador", hun viste danskernes ånd i sin værk, og jeg mener Ole Brandt har gjort det samme med inuitternes tilværelse for mange år siden, fortæller forfatter og digter Aqqaluk Lynge.

Fakta om Ole Brandt: Ole Brandt er født den 22. oktober i 1918, og afgik ved døden i 1981. Han har syv børn. Han var fritidssejler og frisdsfanger, kunne lide musik og madlavning. Han var medlem af landsrådet samt grundlægger og formand for den grønlandske forfatterforening.

Giver ekko i samfundet

Og bogen giver ekko i samfundet den dag i dag:

- Han gav os et kulturelt værdighed gennem sine værker. Han mindede os om at vores forfædre kunne noget, derfor kan vi også opnå meget, fortæller Eva Møller Thomassen. 

Sprogundervisningen i grønlandsk var i 1960-erne ikke særlig velanset. Men ved Ole Brandts arbejde begyndte man at undervise i grønlandsk som fag i realskolen. Faget har så udviklet sig lige siden, da man i dag kan undervise i sproget på universitetet, fortæller Eva Møller Thomassen. 

Og Aqqaluk Lynge bakker op om det synspunkt:
- Vi, der er ved at blive gamle, kan aldrig glemme ham: Manden der  mestrede det grønlandske sprog, fortæller Aqqaluk Lynge og fastslår at Ole Brandt gennem sine bøger prøvede at vise grønlændernes identitet:

- Ole Brandts lavede blandt andet monterede oplæsninger af sine romaner på KNR, og de har hjulpet os til at forstå vores identitet.

 

Foto © : Rasmus Brandt
Ole Brandt da han var medlem af Landsrådet. Fra venstre Theodora Brandt, Isak Brandt, Looqi Brandt, Rasmus Brandt, Jens Brandt og Ole Brandt. Foto: Rasmus Brandt.

 

Foto © : Rasmus Brandt
Ole Brandt omkring afslutningen af 2. verdenskrig. Foto: Rasmus Brandt.