Nationalgalleriet har været 20 år undervejs. I år skal de sidste millioner indhentes
KNR har i en tidligere version skrevet, at fonden Grønlands Nationalgalleri for Kunst mangler at indsamle en million kroner til oprettelsen af nationalgalleriet. Det er forkert. Fonden mangler at indsamle 100 millioner kroner. KNR beklager fejlen.
Det har været 20 år undervejs, men 2024 bliver året, hvor Grønlands nationalgalleri bliver en realitet. I hvert fald hvis det står til fonden bag Grønlands Nationalgalleri for Kunst.
Fonden satser nemlig på at indsamle knap 100 millioner kroner i år, der skal til for, at byggeriet af det 3000 kvadratmeter store galleri kan gå i gang. Et byggeri, der er vigtigt for os som samfund, så vi får et sted at huse landets kunst, mener formand for foreningen Josef Motzfeldt.
- Grønland har meget historisk og moderne kunst, som kan siges at være hjemløs i dag. Det er spredt rundt omkring, og ret hurtigt kan andre kunstmuseer eller gallerier i verden være hurtigere end os, fordi vi stadig ikke har et ordentligt galleri, der kan huse alt vores kunst, siger han.
Fonden regner med, at det vil koste godt 260 millioner kroner at bygge nationalgalleriet.
I 2022 gav Selvstyret og Kommuneqarfik Sermersooq samtykke til, at de sammen vil være ejere af Nationalgalleriet og dermed stå for driften.
Og det har skabt større interesse blandt fonde for projektet, siger den tidligere IA-toppolitiker.
Sådan skal bygningen se ud. Grafik gengivet med tilladelse fra nationalgalleriet.
Derfor tror fondens bestyrelse på, at byggeriet af nationalgalleriet kan begynde næste år – selvom de stadig mangler knap 100 millioner kroner før, at byggeriet kan begynde.
- Vi har erfaret, at andre nationer også står lidt i stampe, når det drejer sig om kulturbevillinger. Men i de sidste par år er det som om, at verden er blevet større for os, siger Josef Motzfeldt fortsat.
Centrum for Arktisk kunst
Gennem årene har fonden erhvervet sig værker fra grønlandske kunstnere, der skal udstilles i nationalgalleriet.
Det gælder blandt andet værker fra de afdøde kunstnere Anne Birthe Hove og Arnannguaq Høegh, der i mellemtiden er opbevaret på Nuuk Kunstmuseum. Ligesom fonden også har overtaget en stor del af Hans Lynges kunst, som er opmagasineret i Danmark.
Ifølge kunstneren Aka Høegh, som er næstformand i bestyrelsen, er det vigtigt, at kunsten får et samlingssted. Hun peger også på, at meget af kunsten i dag er hjemløs.
- Når jeg rejser, tager jeg på alle mulige udstillinger, fordi det er så fantastisk at blive inspireret og fordybe sig i kunsten. Det er dét, jeg savner her i Grønland. Og jeg ved, at mange mennesker savner det. Et samlingssted for kunsten, siger Aka Høegh, der er medinitiativtager til projektet.
Kunst er nemlig også med til at skabe identitet og definere os som folk, mener hun.
- Vi skal have et sted, hvor vi kan komme ind og se, hvad vores forfædre har skabt, og blive inspireret, og hvor turister kan se, hvem vi er. Hvad for en nation vi kommer fra. Vi er tænkende og meget åndelige mennesker, det er vores stolthed, og det er mit største ønske, at vi kan vise det, siger hun.
Og der er store ambitioner for det kommende nationalgalleri.
Ifølge Josef Motzfeldt skal nationalgalleriet nemlig også fungere som centrum for en Arktisk Biennale, hvor kunst fra hele Arktis kan blive udstillet.
- Når det kommer til Arktis, er der ofte fokus på klimaforandringer eller det militærstrategiske. Verden skal vide, at Grønland også drejer sig om kunst og kultur. Derfor er det vigtigt at understrege, at det er et internationalt arktisk nationalgalleri, vi arbejder på, siger han.
