Narsaq-borgere vil ud af Kommune Kujalleq

Narsaq-borgere vil ud af Kommune Kujalleq. De har fået nok af det dårlige borgersevice-niveau, de mener kommunesammenlægningen har medført. Derfor har de startet en underskriftindsamling imod Grønlands fire storkommuner.
24. januar 2012 12:49

Narsaq-borger Josef Petersen står i spidsen for en indsamling af underskrifter for at landets storkommuner skal opløses. 1. januar 2009 blev landets 18 kommuner blev til fire - og det har været en fiasko, mener han:

- Når man har besluttet noget og ser, at det ikke fungerer, så må man arbejde for at ordne det. Vi mener, at den eneste løsning er at komme tilbage til det gamle form, nemlig 18 kommuner. Vi mener, at Grønland med kommunesammenlægningen bare har gjort som andre lande, og det er ikke godt nok.

siger Josef Petersen fra Narsaq. Han og hans ligesindende i byen føler sig først og fremmest forsømt af de lokale politikere og embedsmænd:

- Udgangspunktet for politikerne, når de går til valg, er som regel at borgerne skal være i fokus. Men det fokus er gået tabt i forbindelse med at kommunerne er blevet til kun fire. Borgerservice-niveauet er blevet ringere. Og det er det, vi gerne vil genoprette.

Og ud over et ringe serviceniveau bliver Narsaq by også forsømt, når det gælder anlægsopgaver, mener Josef Petersen også at der har manglet økonomiske indsprøjtninger til bygge- og anlægsopgaver i Narsaq siden kommunesammenlægningen.

Men underskrift-projektet er ikke kun møntet på Narsaq. Ønsket er at hele landet skal på banen i sagen:

- Vi tænker at underskriftindsamlingen skal udvides til hele grønland. På den måde vil vi få mere indblik i, hvor mange indbyggere her i Grønland, der ønsker kommunerne skal forblive samlet, slutter Narsaq-borgeren.

Han ved endnu ikke, hvor mange der har indtil nu har deltaget i underskriftindsamlingen. Men han påpeger at han allerede har fået mange henvendelser fra borgere også i andre dele af landet.

Underskrifterne vil ifølge Josef Petersen blive afleveret til Selvstyret inden udgangen af marts måned.