Nalaakkersuisoq korrekser forslag: Strafferammer er ikke lig med strengere straffe
Grønlands kriminallov har fejlet og skal revideres.
Det er budskabet bag to politiske forslag, som politikerne i Inatsisartut har diskuteret ved den igangværende forårssamling.
Og selvom naalakkersuisoq for justitsområdet, Naaja H. Nathanielsen, hilser debatten meget velkommen, så mener hun samtidig, at den er præget af forkerte forventninger og sammenblandinger af begreber.
Det gælder eksempelvis Siumuts forslag om at indføre strafferammer i kriminalloven. Partiet vil fremover have faste rammer for, hvilke foranstaltninger forskellige kriminelle forhold kan udløse.
- Det kan man jo godt vælge at gøre, men forskellen vil være nærmest usynlig, fordi der i straffeloven og i kriminalloven sådan set er ret enslydende bestemmelser om, hvad man ved domsudmåling skal lægge vægt på, siger hun.
Ifølge Kuno Fencker, der har stillet forslaget, vil strafferammer ellers kunne give mulighed for at sende et politisk signal om, hvilket foranstaltningsniveau forskellige former for kriminalitet skal udløse.
Men Naaja H. Nathanielsen mener ikke, at det vil få nogen reel betydning.
- Det vil ikke ændre på det forhold, at man stadig tager hensyn til tre parametre, når man udmåler foranstaltning: Forbrydelsens grovhed, retsfølelsen og gerningsmandens personlige forhold.
Giver ikke hårdere domme
Flere politikere har i debatten givet udtryk for et ønske om hårdere foranstaltninger.
Det er også begrundelsen bag det andet politiske forslag – fra Demokraatit – om at indføre en straffelov. Demokraatit vil nemlig have hårdere straffe for personlig kriminalitet som seksuelle overgreb, vold, drab eller drabsforsøg.
Men ingen af forslagene vil dog sikre hårdere domme, understreger Naaja H. Nathanielsen.
- Ønsker man, at der bliver idømt hårdere foranstaltninger, så er det en anden diskussion. Det vil man ikke opnå med at indføre strafferammer. Jeg kunne høre, at der i Inatsisatutsalen nogle gange blev sat lighedstegn mellem de to ting, og det er bare ikke sådan, praksis fungerer i virkeligheden.
Det er ellers ikke fordi, at Naaja H. Nathanielsen er imod ønsket om hårdere foranstaltninger.
Hun peger blandt andet på, at naalakkersuisut allerede har henvendt sig til den danske regering med et ønske om at udvide den maksimale foranstaltningsgrænse fra 10 til 16 år.
Hendes pointe er til gengæld, at det ikke giver mening at blande begreberne sammen nu.
- Jeg tror, man skal passe på ikke at forveksle strafferammer med strengere straffe. Det er to forskellige ting. Det er simpelthen en fejlslutning, som nogle gange kommer automatisk ind i debatten.
Dansk eller grønlandsk lovgivning?
Ifølge Naaja H. Nathanielsen er det heller ikke gavnligt, at lovforslagene tager udgangspunkt i danske begreber om straffelov og strafferammer.
- Som sagt synes jeg ikke, der er noget problem i, at vi gennemgår vores lovgivning for at se om den er, som den bør være. Det har naalakkersuisut allerede sagt, vi gerne vil. Men vi ønsker altså også at få afdækket vores egen befolknings holdninger til det, så vi lægger niveauet det rigtige sted.
Og det kan ikke gøres ved at adoptere dansk lovgivning, mener hun.
- Hvis man bare overfører de danske love til Grønland, så vil vi faktisk på nogle fronter skulle idømme mildere foranstaltninger. For eksempel har vi her i landet nogle ret hårde foranstaltninger for besiddelse og videresalg af euforiserende stoffer, der er noget hårdere end i Danmark.
- Vi har også nogle meget store udfordringer med vold og seksuelle overgreb, og derfor mener jeg, at foranstaltningerne på det område bør følge vores problemer og udfordringer med det. Så der kan man ikke nødvendigvis lave en helt ensartet behandling i de to lande.
Derfor er det altså vigtigt for politikerne at være skarpe på, hvad målet med med lovforslagene er helt præcist - og hvad der skal til for nå dem, mener Naaja H. Nathanielsen.
Begge de politiske forslag er blevet sendt til videre behandling i Inatsisartuts lovudvalg.
