Skal Grønland have en straffelov i stedet for kriminallov - og hvad er forskellen?
Skal domstolene dømme ud fra grovheden af en forbrydelse - eller ud fra, hvordan gerningsmanden bedst muligt undgår at begå ny kriminalitet?
Det er hovedspørgsmålet, når politikerne i Inatsisartut i morgen tirsdag skal debattere et beslutningsforslag fra Demokraatit.
Partiet foreslår, at Grønland i fremtiden skrotter sin kriminallov og i stedet indfører en straffelov.
Det er nødvendigt, fordi foranstaltningerne i kriminalloven ifølge Demokraatit er alt for lave, særligt når det kommer til personfarlig kriminalitet. Det gælder for eksempel ved seksuelle overgreb, vold, drab og drabsforsøg.
Men hvad er egentlig forskellen på en kriminallov og en straffelov?
Det har vi bedt Annemette Nyborg Lauritsen, konstitueret rektor ved Ilisimatusarfik og kriminolog med speciale i det grønlandske retsvæsen, om at forklare.
Kriminalloven har fokus på gerningsmanden
Personer, der begår en forbrydelse, bliver i dag dømt ud fra Grønlands kriminallov.
Loven har eksisteret siden 1954 med adskillige ændringer siden og tager udgangspunkt i "gerningsmandsprincippet".
Det betyder, at retsvæsenet ser på gerningsmandens årsag til at begå en forbrydelse, herunder hvordan han eller hun er stillet privat, økonomisk og socialt.
Når dommen skal afsiges, må domstolene som udgangspunkt ikke lægge særlig vægt på, hvor alvorlig forbrydelsen er. I stedet ser domstolene på, hvilken foranstaltning der er den bedst tænkeligt for, at gerningspersonen ikke begår ny kriminalitet.
- Det vil i praksis sige, at man kunne risikere, at to personer, der havde begået samme slags forbrydelse, blev idømt vidt forskellige foranstaltninger, siger Annemette Nyborg Lauritsen.
Når den rigtige foranstaltning skal findes til en gerningsperson, ser retten på en såkaldt "sanktionsstige" inden for kriminalloven. Den kan retten bevæge sig op eller ned ad, og valget skal tage lige meget hensyn til grovheden af den begåede kriminalitet og til gerningspersonens personlige forhold.
Gerningsmandsprincippet har rod i det grønlandske samfunds traditionelle bosætningsmønster med mange små samfund, hvor hver person - især tidligere - spillede en vigtig rolle for hvert bosted.
I 2004 ændrede man dog kriminalloven væsentligt, så gerningsmandsprincippet og gerningsprincippet i dag vejer lige meget, når der skal afsiges en dom.
- På den måde, som den grønlandske kriminallov har udviklet sig og fungerer i praksis, ligner den mere og mere en straffelov, siger Annemette Nyborg Lauritsen.
Straffeloven har fokus på forbrydelsen
I Danmark er straffeloven bygget op omkring gerningsprincippet. Her bliver personer, der har begået en forbrydelse, dømt ud fra selve forbrydelsen og grovheden af den.
Men straffeloven i Danmark ser også på gerningsmanden, og det kan spille ind på, om han eller hun får en mildere eller strengere straf.
- Selv om man i Danmark har en straffelov, vil jeg også sige, at den er ikke fuldstændig bygget på gerningsprincippet. Det skeler man også til den dømtes baggrund, siger Annemette Nyborg Lauritsen.
Den længste foranstaltning i Grønlands kriminallov er på 10 år. Dog kan personer med en psykisk lidelse blive idømt en behandlingsdom på ubestemt tid, men med mulighed for at få sin sag prøvet igen med to års mellemrum.
I den danske straffelov er den højeste straf 16 år. Loven har dog også en straf om behandlingsdom på ubestemt til for psykisk syge dømte.
I Grønland giver man foranstaltning. I Danmark giver man straf
Og lige præcis ordene "straf" og "foranstaltning" er helt forskellige mellem den danske straffelov og den grønlandske kriminallov.
Den grønlandske kriminallov bruger nemlig ikke ordet "straf", men kun ordet "foranstaltning".
Årsagen er, at vi herhjemme dømmer kriminelle personer til anbringelse i en anstalt, der som udgangspunkt er åben. Det betyder, at den domsfældte så vidt muligt stadig skal kunne arbejde eller uddanne sig i samfundet og kun opholde sig i anstalten i fritiden.
Tanken bag foranstaltning er, at den domsfældte ikke bliver fjernet helt fra samfundet, men lettere kan blive en hel del af samfundet igen efter endt foranstaltning.
Men i praksis er det de færreste domsfældte, der rent faktisk har udgang fra anstalterne, siger Annemette Nyborg Lauritsen. I stedet har anstalterne mere karakter af et lukket fængsel.
- Det er blevet sværere at få udgang, efter vi fik den nuværende kriminallov. Der er nogle ting, som de domsfældte skal leve op til, før de kan få arbejdsudgang eller bare udgang.
Længere straffe giver ikke færre kriminelle
Tanken bag åbne anstalter har været, at de domsfældte dermed ikke blev taget væk fra samfundet helt, men havde lettere ved at vende tilbage - også kaldet resocialisering - vel at mærke til et liv uden kriminalitet.
Står det til Demokraatit, bør Grønland have betydeligt længere foranstaltninger eller straffe for især personfarlig kriminalitet. Det er nødvendigt, særligt af hensyn til ofrene for forbrydelserne.
Og det kan der på sin vis være en idé i, siger Annemette Nyborg Lauritsen.
- For samfundet vil det indebære, at der er ro på gaden, mens den pågældende er i anstalt eller fængsel.
Men hun kender ikke til nogen studier på verdensplan, der har påvist, at længere tid i fængsel får flere folk væk fra kriminalitet, når de bliver løsladt.
- Fængsel er ind imellem også blevet kaldt for en forbryderskole. Jo længere tid, du opholder dig i det miljø, desto længere væk kommer du fra hverdagen og samfundet omkring dig og bliver socialiseret ind i det kriminelle miljø, hvis ikke der sker nogle særlige tilfælde, mens man afsoner, siger hun.
Selv om vores kriminallov i dag læner sig mere og mere imod at være en straffelov, er der dog én ting, som politikerne skal huske på, hvis de indfører straffe - og også længere straffe, siger Annemette Nyborg Lauritsen.
- I forhold til anstaltspladser får kriminalforsorgen en gevaldig udfordring. I forvejen er Grønland et af de mest straffende samfund i Europa. Vi har over 200 indsatte per 100.000 indbyggere. I de nordiske lande er der ikke nogen, der kommer over 70 indsatte per 100.000 indbyggere.
