Naja Lyberth og kvinderne fra spiralsagen modtog pris: - Det føles meget healende

En menneskefyldt sal hyldede i dag Naja Lyberth og kvinderne fra spiralsagen, der modtog Menneskerettighedsprisen 2023 i København.
Marie Andersen (tv.) og Naja Lyberth (th.) var begge rejst til København for at modtage prisen. Foto © : Sanne Vils Axelsen
26. februar 2024 17:29

RETTELSE: I en tidligere version fremgik det, at Menneskerettighedsprisen bliver uddelt af Institut for Menneskerettigheder i Danmark. Det er dog retteligt Rådet for Menneskerettigheder i Danmark, som uddeler prisen. Det er rettet i versionen herunder.

Lange knus, taler og klapsalver fyldte i dag salen i Vartov i København, hvor Naja Lyberth og kvinderne fra spiralsagen modtog Menneskerettighedsprisen 2023.

Prisen bliver hvert år uddelt af Rådet for for Menneskerettigheder i Danmark, som er organiseret under Institut for Menneskerettigheder i København. Men det er et uafhængigt råd, der består af repræsentanter fra en lang række af blandt andet organisationer, foreninger, råd, partier og ministerier i Danmark.

Og i år gik prisen til Naja Lyberth og spiralsagens arbejdsgruppe på syv kvinder, der arbejder for at oplyse om spiralsagen.

- Det er meget stort og meget rørende. Det føles meget healende, fordi vi bliver mødt og anerkendt. Det føles som noget, der er kommet fra hjertet.

- Det betyder, at vi bliver ekstra motiverede til at kæmpe for vores sag, fordi nogle vigtige personer, der arbejder med menneskerettigheder tror på os, sagde Naja Lyberth, der var den første til at fortælle højt om at få spiral uden samtykke.

Det var en rørt Naja Lyberth, der i dag modtog Menneskerettighedsprisen 2023. Foto © : Sanne Vils Axelsen

Også Marie Andersen, der er en del af spiralsagen, var rørt. Hun var taget til København for at modtage prisen sammen med Naja Lyberth.

- Det er stort, at der er nogle, der tror på os. Og så håber jeg selvfølgelig på, at det baner vej for alle andre. Ikke kun i Grønland og i Danmark, men i hele verden, hvor andre kvinder har været udsat for at få prævention uden samtykke, sagde Marie Andersen efter prisoverrækkelsen til KNR.

Og der var stor opbakning til dagens to hovedpersoner, der både fik buketter og lykønskninger fra de over 50 fremmødte.

Satte ord på grove krænkelser

Spiralsagen handler om de tusindvis af kvinder, der i 1960’erne og 70’erne fik opsat spiral som led i danske myndigheders strategi om at reducere den grønlandske befolkningsvækst. Den historie dækkede DR med podcasten ”Spiralkampagnen” tilbage i 2022.

Flere af kvinderne er stået frem og fortalt om traumatiserende spiraloplægninger, der skete uden deres samtykke.

Hvad er spiralsagen?

  • DR-podcasten "Spiralkampagnen" afdækker, hvordan tusindvis af piger og kvinder i Grønland fik opsat spiral fra 1966 til 1975 som led i danske myndigheders strategi om at reducere den grønlandske befolkningsvækst.
  • Ifølge DR blev der opsat 4500 spiraler fra 1966 til 1970.
  • På daværende tidspunkt var der 9000 fertile kvinder i Grønland.
  • Flere kvinder fortæller, at spiralerne var påtvunget, og at de oplevede det som et overgreb.
  • Naalakkersuisut og den danske regering blev i september 2022 enige om at igangsætte en udredning af spiralsagen. Udredningen skal afdække den historiske kontekst for svangerskabsforebyggelsespraksis i Grønland fra 1960 til 1991, herunder spiralsagen. Grønland hjemtog sundhedsområdet i 1992.
  • Udredningen forventes at være klar i maj 2025.
  • I oktober 2023 allierede 67 kvinder fra spiralsagen sig med advokat Mads Pramming fra Ehmer Pramming Advokater og krævede en undskyldning og erstatning fra den danske stat.

Og ifølge Institut for Menneskerettigheder er det vigtigt at hædre kvinderne for deres mod til at stå frem.

Det sagde formand for Rådet for Menneskerettigheder i Danmark, Rasmus Grue Kristensen i sin tale til kvinderne i dag.

- Rådet for Menneskerettigheder i Danmark uddeler prisen for jeres styrke og mod til at sætte ord på de grove menneskerettighedskrænkelser, som den danske stat udsatte jer for i 1960’erne og 1970’erne.

- Dengang kunne I ikke sige fra. Men det gør I nu. Det er derfor, at I fortjener at modtage Menneskerettighedsprisen 2023, sagde Rasmus Grue Kristensen.