Naalakkersuisut vil have bæredygtig udvikling med i Arktisk Strategi

Når 2020 bliver til 2021, udløber den arktiske strategi, som Rigsfællesskabet blev enige om for perioden 2011 til 2020.

Arbejdet er derfor i fuld gang for at lave en ny strategi for det næste årti. Strategien er overordnet set en plan for, hvordan Grønland, Færøerne og Danmark ønsker, at Arktis udvikler sig.

Som optakt til arbejdet med den nye strategi har der både fra grønlandsk og dansk side lydt ønsker om, at Grønlands perspektiv bliver inddraget mere i den nye strategi.

I februar sagde den daværende naalakkersuisoq for Udenrigsanliggender Ane Lone Bagger (S) til KNR, at "Naalakkersuisut kræver, at vi, der bor i Arktis, skal være mere synlige i den arktiske strategi".

LÆS OGSÅ Bagger: Grønland skal være mere synlig i ny arktisk strategi

Da udenrigsminister Jeppe Kofod var på sit andet officielle besøg i Grønland i august, stod den arktiske strategi øverst på dagsordenen, og her var udenrigsministeren også lydhør over for at inddrage Grønland på lige fod.

- For mig er det vigtigt, at vi får en god debat og inddragelse, fordi det jo er en fælles strategi for Rigsfællesskabet, siger Jeppe Kofod.

Steen Lynge (D), naalakkersuisoq for udenrigsanliggender, mener da også, at Grønland er blevet hørt.

- Vi er blevet inddraget og skal komme med vores ønsker til indholdet. Det arbejde er vi i fuld gang med, og det fortsætter vi med, indtil parterne er enige om indholdet, siger Steen Lynge.

Lavspænding

Og hvilke ting er det så, at Naalakkersuisut vil have med i strategien for 2021-2030?

For det første er det Naalakkersuisuts politik, at Arktis skal være et lavspændingsområde, siger Steen Lynge - altså et område uden store konflikter eller massiv militær tilstedeværelse.

Det er dog ikke længere nogen selvfølge, da både USA, Rusland og Kina er i gang med at opruste sig militært i området, og sidste år langede USA's udenrigsminister Mike Pompeo ud efter de to andre stormagter ved et ministermøde i Arktisk Råd.

LÆS OGSÅ Pompeo kritiserer Rusland og Kinas rolle i Arktis

Men til trods for ønsket om Arktis som et lavspændingsområde er Rigsfællesskabet - ligesom stormagterne - nødt til at bruge flere penge på militær. Ikke på krudt og kugler, men på mere overvågning af Grønland.

Ud over ønsket om lavspænding er bæredygtighed også vigtigt for Naalakkersuisut at få med i strategien.

- Vi skal have mulighed for at udvikle vores økonomi bæredygtigt, og ressourcerne skal bruges bæredygtigt, siger naalakkersuisoq Steen Lynge.

Naalakkersuisut vil også gerne have en mere synlig rolle i Arktisk Råd, men det kommer ikke til at blive et krav i den arktiske strategi.

Arbejdet med den nye strategi har dog - ligesom så meget andet - været udfordret af coronarestriktioner.

I marts var der planlagt et stormøde i Ilulissat med politikere fra både Grønland, Færøerne og Danmark, og i maj var planen at holde et borgermøde, hvor befolkningen kunne stille spørgsmål.

Alt dette blev dog aflyst, og strategien ser ikke ud til at blive færdig til tiden ved årsskiftet.

- Det bør den være i teorien, men vi håber på at blive færdige inden for et halvt år, men inden for det første halvår af 2021 er mere realistisk, siger Steen Lynge.

I Departementet for Udenrigsanliggender arbejder man i disse dage på at få udenrigsminister Jeppe Kofod til Grønland endnu en gang for at fortsætte arbejdet og blandt andet mødes med Inatsiartuts Udenrigs- og Sikkerhedsudvalg.

Der er dog ikke fundet en dato for et nyt besøg.