Naalakkersuisut vil gå i Færøernes fodspor ind i Parisaftalen

Det er et af Naalakkersuisuts store mål at få Grønland tilmeldt den internationale klimaaftale Parisaftalen. Nu er høringsprocessen startet, og der er lagt op til at træde i Færøernes fodspor.

Det daværende Naalakkersuisut var i 2016 i tvivl om, hvorvidt Grønland kunne tilmeldes Parisaftalen uden at være påvirket af Danmarks forpligtelser, og derfor holdt man sig ude.

LÆS OGSÅ Turistråd om Grønlands ja til klimaaftale: Det er dejligt at se noget action

Færøerne fik dog løst det eventuelle problem sammen med Danmark, og det er den løsning, som Múte Bourup Egede og resten af Naalakkersuisut nu vil bruge.

- Den færøske model er en model, hvor parterne ikke belaster hinanden. Det betyder, at Færøernes fastsætter egne målsætninger. Disse målsætninger påvirker eller belaster ikke Danmark, og omvendt: Danmarks egne forpligtelser, herunder i EU-regi, belaster ikke Færøerne, står der i et høringsnotat.

Hvert land kan altså selv sætte sig det, landets politikere mener, er tilpas ambitiøse klimamål.

Modellen blev ikke undersøgt i første omgang

I høringsmaterialet fremgår det, at det tidligere Naalakkersuisut ikke undersøgte den færøske model, inden de takkede nej til at være med i klimaaftalen.

Dengang var der desuden diskussion om, hvordan klimareduktion ville påvirke Grønlands erhvervsmuligheder, og der vejede industrialisering tungere end klimabidrag.

Med den færøske model mener det nuværende Naalakkersuisut, at den knude er bundet op.

- Denne model strider ikke imod hensynet til ønsket om fremtidig industriel udvikling i Grønland. Grønlands klimabidrag under Paris-aftalen og national klimastrategi Såfremt Inatsisartut beslutter, at Grønland skal omfattes af Paris-aftalen, vil et klimabidrag (NDC) efterfølgende skulle udarbejdes, står der i høringsnotatet, inden det uddybes:

- I forbindelse med tiltrædelse er der ikke krav om allerede at have fastlagt landets klimabidrag, hvorfor arbejdet kan pågå efter en parts tiltrædelse.

I høringsnotatet fremgår det videre, at Naalakkersuisut faktisk øjner en mulighed for at få penge udefra ved at være med i aftalen.

- En tiltrædelse af Paris-aftalen forventes at medføre øget interesse og adgang til diverse klimarelaterede fonde og midler fra internationale fora, der støtter den grønne klimavenlige omstilling, står der i høringsnotatet.

Konsekvenser afhænger af mål og strategi

Hvis et flertal i Inatsisartut beslutter at tilmelde Grønland, skal der laves en national klimastrategi og nogle nationale klimamål, som der skal leveres på og løbende rapporteres til FN omkring.

Og det kan få indflydelse på virksomheder og borgere.

- De endelige samfunds- og erhvervsøkonomiske konsekvenser vil afhænge af, hvilket klimabidrag Grønland selv fastsætter. Grønlands egne målsætninger kan udarbejdes med erhvervsliv og kommuner og vil kunne tage højde for behovet for økonomisk udvikling, herunder mulighederne forbundet med den grønne omstilling i Grønland, står der i høringsnotatet.

LÆS OGSÅ Ny opgørelse: Coronapandemien skubber energiforbruget i mere grøn retning  

Derfor skriver Naalakkersuisut i høringsmaterialet, at det formentligt vil få en konsekvens for erhvervslivet og andre dele af samfundet, fordi man skal gøre nogle ting anderledes, for at gøre landet mere grønt.

Hvad afhænger dog igen af, hvad politikerne vil med klimaaftalen.

- Det er derfor ikke på nuværende tidspunkt muligt at vurdere de økonomiske eller administrative konsekvenser, som Grønlands NDC (nationale mål red.)kan få for det grønlandske erhvervsliv. Når der senere bliver vedtaget en klimastrategi, kan der være konsekvenser for erhvervslivet.

Naalakkersuisut vurderer ikke, at der vil komme ekstra udgifter til administration ved at tiltræde klimaaftalen.

Høringsfristen slutter den 23 februar.