Naalakkersuisut støtter forbud mod verdens mest beskidte brændstof

Spørger man naalakkersuisut, bør det være forbudt at sejle på tung bunkerolie, der er kendt som det mest beskidte og forurenende skibsbrændstof i verden.
ed tilslutningen sender vi et stærkt signal til resten af verden om, at det er på tide at handle for at beskytte Arktis mod risikoen for HFO-forurening, siger naalakkersuisoq Jess Svane om et forbud mod sejlads på HFO, der netop er blevet vedtaget i FN's Søfartsorganisation. Arkivfoto. Foto © : KNR/Anton Gundersen Lihn
20. november 2020 15:08

Det er tykt og klistret. Tung bunkerolie. 

Og til næste år forventer FN's Internationale Søfartsorganisation, at det skal være forbudt at sejle på det i Arktis.

Hvad er polarkoden? 

Polarkoden er et internationalt regelsæt, der blandt andet skal sikre, at de skibe, der sejler i Arktis, er bedre rustet til forholdene.

Skibene skal være bygget til at sejle i isfyldt farvand, og de skal have det nødvendige sikkerhedsudstyr om bord.

Når det sker, bliver det med Grønlands velsignelse. Naalakkersuisut har nemlig netop meddelt, at man i dag har tilsluttet sig, at forbuddet bliver vedtaget i sin nuværende form.

Naalakkersuisoq for arbejdsmarked, forskning og miljø, Jess Svane, kalder det et "stærkt signal".

- Jeg kan med stor glæde fortælle, at Naalakkersuisut tilslutter sig, at der vedtages et forbud mod, at skibe sejler på HFO i Arktis, siger Jess Svane i en pressemeddelelse.

- Med tilslutningen sender vi et stærkt signal til resten af verden om, at det er på tide at handle for at beskytte Arktis mod risikoen for HFO-forurening, siger han.

LÆS OGSÅ Aftale på plads om forbud mod tung bunkerolie i Arktis

Forbuddet skal gælde fra 2024, men for skibe, der opfylder den såkaldte Polarkode, skal forbuddet først gælde fra 2029.  Dermed får det først konsekvenser for Royal Arctic Line senere om ni år, da selskabets skibe opfylder Polarkoden. 

Kan skade miljøet

Kort om risiko for mennesker:

Når mennesker indånder de skadelige partikler fra olien, øges risikoen for kræft, hjertekarsygdomme, blodpropper, astma, bronkitis og rygerlunger hos ikke-rygere. 

Kilde: Naalakkersuisut

Tungt bunkerolie hedder egentlig Heavy Fuel Oli og omtales også under forkortelsen HFO.

En væsentlig årsat til, at man vil undgå HFO i arktiske farvande, er, at det kan føre få konsekvenser for miljøet, hvis det kommer ud i havet ved en skibsulykker.

LÆS OGSÅ Royal Arctic Line frygter forbud mod tung bunkerolie i Arktis

Olien er svær at samle op i koldt vand. Og hvis et større udslip opstår vil det - Ifølge Departementet for Arbejdsmarked, Forskning og Miljø - være stor risiko for, at det bliver i vandet.